Et flertal udenom regeringen har onsdag den 5. maj vedtaget, at homoseksuelle kan adopterer ganske som heteroseksuelle.
Det skaber glæde i Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT).
– Det er et stort skridt for homoseksuelle i Danmark, og forhåbentlig en strømpil for lignende spørgsmål om ligebehandling, siger Hans Christian Seidelin, forperson for LGBT Danmark.
Lovforslaget blev vedtaget fordi en samlet opposition sammen med Liberal Alliance, Fokus’ Christian H. Hansen og fem Venstre-medlemmer sikrede de fornødne stemmer.

I dag findes der ikke nogle lande, som tillader adoption til forældre af samme køn. Men onsdagens lovændring en god start, mener LGBT.
– Det vigtigste er at det fremover ikke er en rigid lovgivning men en kvalificeret adoptionsmyndighed der træffer afgørelsen om, hvem der er egnede adoptanter, lyder det fra Hans Christian Seidelin.
– Al seriøs forskning viser, at der grundlæggende ikke er nogen forskel på familier hvor forældrene har samme køn og familier hvor forældrene har forskelligt køn. Man kan kort sagt ikke på nogen måder se på et barn om det har haft en opvækst hos et homo- eller et heteroseksuelt par, mener talspersonen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96