I Danmark betyder lukning af Lindøværftet på Fyn tabte arbejdspladser. I Mellemamerika, bliver Mærsk chauffører udsat for ydmygende løgnedetektor-test.
Foreningen Kritiske Aktionærer konfronterede på Mærsks generalforsamling onsdag den 28. april selskabets ledelse med kritikken af arbejdsforholdene i selskabet.
Frank Aaen fra Kritiske aktionærer kritiserede på generalforsamlingen, at Mærsk har nedlagt eller flyttet stort set alle arbejdspladser ud af landet, senest med lukningen af Lindø skibsværft.
– Og skammeligt nok er lukningen af Lindø sket samtidig med at staten giver Mærsk eksportkredit for 2,6 mia. kr. til bygning af skibe i Sydkorea, sagde han.

En fyret medarbejder fra Lindø tog også orden. Han fortalte, at han og andre ansatte måtte høre om deres fyring gennem DR og først dagen efter modtog et brev.
Mærsks bestyrelse indrømmede på generalforsamlingen, at der havde foregået brug af ulovlige løgnedetektorstest hos underleverandører i Mellemamerika.
Chauffører i El Salvador er blevet spurgt, om de har stjålet, om de er homoseksuelle og om de er med i en fagforening.
Bestyrelsen beklagede og sagde, at det ikke er i orden. Men den forholdt sig ikket til Frank Aaens om at gå væk fra at bruge de private sikkerhedsfirmaer, der har stået for overgrebene.
Frank Aaen opfordre aktionærerne til at tage ansvar for selskabets handlinger ved at stille ledelsen til ansvar.
– Er det ikke på tide,, at aktionærerne slår i bordet over for den daglige ledelse og kræver, at den ikke bare prøver at score høje profitter, men at den optræder socialt ansvarligt både i Danmark og i udlandet, både med arbejdspladser og arbejdsforhold, lød Frank Aaens opfordring på generalforsamlingen.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96