SF-strateg: »SF er drejet til venstre«

– Venstresiden i dansk politik har aldrig stået så stærkt – og det skal udnyttes. SF vil måles på, hvad vi kan gøre for folk flest, her og nu. Det betyder, at vi skal skaffe så mange fremskridt som muligt gennem kompromisets kunst. Man lever jo kun en gang, derfor skal håb og drømme realiseres nu, de kan ikke blot udskydes til en fjern fremtid, siger Thor Møger Pedersen.

Den 25-årige kandidat til næstformandsposten i partiet er en af idemændene bag SF’s strategiske udvikling under Villy Søvndals ledelse, der af flere markante meningsdannere og store dele af den øvrige venstrefløj er blevet kaldt højredrejet, populistisk og personfokuseret.

Modkraft har sat Thor Møger Pedersen stævne for at diskutere SF’s situation og udvikling op til partiets årsmøde i den sidste weekend af april 2010.

SF har udviklet sig til ikke kun at være et kapitalismekritisk parti, men også et praktisk socialistisk parti, mener Thor Møger Pedersen, der sandsynligvis snart kan smykke sig med titlen næstformand. Foto: Gabriela Manzur/Monsun.

Fra kapitalismekritik til praktisk socialisme

Hvad har den strategiske forandring i SF bestået i?

– SF har bevidst forsøgt at gøre det tydeligt for alle, at vi ikke er et protestparti, men et indflydelsesparti – vi ville ikke kun opfattes som vagthund, men også som magthund, siger han.

– Venstrefløjen skal måles og vurderes på dens evne til at skabe resultater, dvs. evnen til at realisere sin politik. SF har altid været et reformparti med en praktisk tilgang til det politiske liv, men vi har i de sidste år lavet en gjort det meget tydeligt, at SF’s eksistensberettelse er at blive målt på konkrete forbedringer.

– SF har desuden ændret praksis ved at bruge det meste af vores energi på at fokusere på løsninger frem for kritik af strukturer og problemer. Omdrejningspunktet for SF er vores positive politiske budskaber. Det har understreget, at SF ikke kun er et kapitalismekritisk parti, men et praktisk socialistisk parti.

Elite vs. folket

SF’s strategiudvikling har desuden indebåret et forsøg at blive et bredtfavnende og folkeligt parti, fortæller Thor Møger Pedersen.

– Ingen i SF ønskede, at vi skulle have færre vælgere og medlemmer. Men det skete desværre, og der var en overrepræsentation af folk med høje uddannelser. I fællesskab definerede SF derfor et mål om at repræsentere folk flest

– Vi vil gerne være et rigtigt folkeparti, der kan rumme både intellektuelle og arbejdere, privat og offentligt ansatte, faglærte og ufaglærte, unge og gamle – for at opnå politisk bredde, men også dynamik og spændvidde. Jeg synes, at man i dag kan se, at SF’s partiforeninger er mindre homogene og mere mangfoldige end for blot få år siden.

– Det har samlet set ført til en udvikling, hvor SF har formået at drive en udvikling til venstre. Venstresiden i dansk politik har aldrig stået så stærkt som nu, siger han.

Venstredrejning

Modsat de fleste iagttagere mener Thor Møger Pedersen ikke, at partiets udvikling har betydet en højredrejning.

– Jeg mener tværtimod, at vi er drejet til venstre. Vi har skabt et håb hos rigtig mange danskere om, at politik nytter og deres hverdag kan blive bedre. SF arbejder bevidst på at drive samfundsudviklingen til venstre, ikke ved at være verdensfjerne, men ved at arbejde for at konkrete her og nu svar på de problemer, vi står overfor.

– Og her er det altså kompromiser, der skaber fremskridt. Det er på den måde, at arbejderbevægelsen har drevet samfundsudviklingen fremad, det er den måde SF arbejder på. Både nu og i Aksel Larsens tid. Man kan ikke bare leve på håb og drømme om, hvordan det engang vil blive. SF skal levere forbedringer her og nu, og det kan kun ske på gennem kompromiser.

Opgiver I ikke dermed at forandre ved de grundlæggende magtforhold i samfundet?

– Nej. vi knokler hver dag for at ændre magtstrukturerne. Og de forrykkes faktisk, når man forøger folks indflydelse på deres arbejdspladser, når velfærdsydelser ikke kun vedligeholdes, men også udvides, og når man laver en omfordeling fra de rigeste til almindelige og lave indkomstgrupper.

– Vi arbejder målrettet for at skabe mere fællesskab, ligestilling og demokrati. Det sker måske i mindre svulstige begreber og i kortere tidsrammer end Enhedslisten. Men vi vil hellere måles på vores evner til at skabe forandring her og nu end på den 50-100 årige bane.

Venstrefløjen har en tendens til at »motivforske« i stedet for at diskutere, hvad SF faktisk siger politisk, mener Thor Møger Pedersen. Foto: Gabriela Manzur/Monsun.

Fredet boligskat

SF’s politiske udvikling har ikke kun handlet om partiets egen politik, men også om at styrke samarbejdet med Socialdemokraterne. SF og Socialdemokraterne har blandt andet lavet fælles et skatteudspil med titlen »Fair forandring«.

I det fælles skatteforslag fredes alle boligskatter. Er det ikke udtryk for en resignation overfor de grundlæggende magtforhold?

– I »Fair forandring« gør vi op med regeringens skattelettelser til de rige og med lempelserne i selskabsskatten. Vi laver en omfordeling af skattebyrden til fordel for de jævne lønninger og overførselsindkomsterne, og vi lader de allerrigeste betale. Finanssektoren og de multinationale skal samtidig betale mere til fællesskabets velfærd.

Det ændrer vel ikke ved, at en stor del af rigdommens omfordeling under den borgerlige regering er foregået via boligmarkedet?

– Nej, boligmarkedet har klart været en skævvridende faktor, der er blevet brugt politisk af borgerlige, hvilket står i modsætning til den lighedsskabende tråd, der er i SF og Socialdemokraternes udspil. Men det har samtidig været afgørende at sikre tryghed for familiernes økonomi – for det er altså ikke kun i Rungsted, men også i Ishøj, at boligejerne vil blive ramt, hvis vi begynder at beskatte boligerne mere.

Er det ikke at opgive en politisk kamp, når den bliver besværligt - og dermed et udtryk for populisme?

– Nej. Man kan bare ikke løse alle problemer på én gang. Vi har lavet en prioritering af, hvad vi synes er vigtigst. Vi vil ikke skabe utryghed for jævne familiers økonomi ved at så usikkerhed om boligskatten.

Værdipolitisk drejning

SF’s største forvandling er især mærkbar på det såkaldte værdipolitiske område - med rets- og udlændingeområderne som markante eksempler. Forandringen kan dateres til februar 2008, da Villy Søvndal gik til stærkt verbalt angreb på den muslimske forening Hizb-ut-Tahrir.

Du siger, at SF forsøger at finde konkrete svar. Men det var vel ikke tilfældet, da Villy Søvndal f.eks. udtalte, at Hizb-ut-Tahrir kunne skride ad helvede til?

– Nej, men det var en udmelding om, at Hizb-ut-Tahrir skal bekæmpes, og dermed en udmelding på det værdipolitiske område, når den er bedst. Vi vil ikke bedømme folk på deres hud, påklædning eller madvaner, men det er nødvendigt at sige fra overfor reaktionære og antidemokratiske kræfter.

– Vi vil ikke lade os fange i konflikten mellem Dansk Folkepartis fremmedhad og de radikales kulturrelativisme. Vi formulerer selv et grundlag, der skelner mellem godt og skidt. Og det kan indvandrere godt se. Vi har aldrig haft større opbakning blandt indvandrere end i dag. Indvandrere fra f.eks. Iran ved godt, hvad det betyder, hvis religiøse tosser får magt over det politiske.

Thor Møger Pedersen afviser, at kritikken af Hizb-ut-Tahrir er et sving, der bringer SF over på Dansk Folkepartis fremmedfjendske boldbane, en kritik, der ellers er blevet rejst ikke mindst fra andre dele af venstrefløjen.

– Vi insisterer faktisk på at sætte en selvstændig dagsorden. Vi har brudt en todimensional opfattelse af værdipolitikken, og vi lader ikke Dansk Folkeparti bestemme vores position. Folk kan jo også sagtens se forskellen.

Ikke desto mindre kritiseres SF bredt for populisme?

– SF er ikke populistisk, det er mit klare svar. Men der er en tendens til at »motivforske« i stedet for at tage en straight debat om det, vi faktisk siger politisk – ikke mindst i den indre venstrefløjsoffentlighed, som Modkraft også er en del af.

SF og asylaktivismen

De største folkelige mobiliseringer imod den borgerlige regering og Dansk Folkeparti har i det sidste år været på asylområdet. Er det ikke et problem, at SF ikke har været en del af den kamp?

– Den kamp er vi en del af. Og SF er kommet med nogle klokkeklare udmeldinger om, at vilkårene for asylansøgere er uværdige og ikke tjener vores samfund. Vi har sagt, at forholdene i asylcentrene skal forbedres, blandt andet ved at folk skal have lov til at arbejde og bo uden for lejrene. Men det er rigtigt, at vi ikke arbejder på at ændre kriterierne for tildeling af asyl.

Fokus på rets- og udlændingeområdet skyldes vel, at det er på de områder uenighederne findes – og diskussionerne derfor bliver mere »eksplosive«?

– Naturligvis. Jeg siger bare, at vi som venstrefløj også skal huske de andre kampe, der er lige så »eksplosive«: Den handler om at sikre jobs til de arbejdsløse, omfordele fra de højeste til almindelige indkomster, om at fastholde en ambitiøs grøn politik, forbedre den kollektive trafik og vedvarende energi, at skabe uddannelser, der bryder den sociale arv, gøre op med privatisering og sikre almindelige mennesker mere magt over deres egen hverdag. Her er de eksplosive diskussioner altså også.