Venstrefløjen dumper udlændingeudspil

Regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti indgået en aftale om
nye regler for at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Med
ændringerne følger det, regeringen kalder et »serviceeftersyn af
udlændinge- og integrationspolitikken.«

For nogle flygtninge kan det være svært at følge med i de mange ændringer på udlændingeområdet de sidste ni år. Ugebrevet A4 skrev
den 9. marts 2009:

»Med den nye udlændingeaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti er
det 14. gang siden 2001, at udlændingeloven underkastes gennemgribende
ændringer. Hver gang betyder det nye krav til udlændinge i Danmark.
Men det er et problem for retssikkerheden, at en gruppe borgere aldrig
med sikkerhed ved, hvilke regler der gælder for dem, mener kritikere.«

Socialdemokratiet og SF har i dag meldt ud, at de vil stemme nej til
dele af forslaget. Blandt andet 100 points systemet og stramninger i
valgretten til kommunal og regionsvalg.

Du må ikke få hjælp

Asia Nuur fra Odense er glad for oppositionens udmelding. Hun er
somalisk flygtning og har boet i Danmark de sidste ti år grundet den
somaliske borgerkrig. Hun har kun midlertidig opholdstilladelse. Den
skal genfornyes hver tredje år, hvis hun vil blive boende i landet.

– Jeg har boet på Fyn i ti år, og jeg har født mine fire sønner i
Danmark. Min mand er dansk statsborger, men jeg kan ikke få permanent
opholdstilladelse. Det er meget frustrerende, fortæller Asia Nuur til
Modkraft.

Asia Nuur er gift og bor sammen med sin dansk-somaliske mand. Hendes
midlertidige opholdstilladelse udløber september 2010. Hvordan hun
skal have den fornyet eller forlænget, er hun ikke helt sikker på.

Med de bebudede ændringer til udlændingeloven skal Asia Nuur nu have
arbejdet de to et halvt år ud af de sidste tre år, inden hun søger om
fornyelse af sin opholdstilladelse. Hun må heller ikke have modtaget kontanthjælp eller anden støtte fra det offentlige i en periode på 3 år.

Regeringen forventer, at udlændinge er supermennesker der både har et fuldtidsarbejde, går til danskundervisning og sidder i skolebestyrelsen. Det kender jeg ikke mange danske familier, der kan finde tid til, siger Johanne Schmidt-Nielsen om regeringens 100 points system. Foto: Mark Knudsen/Monsun

– Det er umuligt at følge med i. Kravene ændres hele tiden, og når jeg også skal følge en anden frist ved siden af for at forny min opholdstilladelse, er det næsten helt umuligt, fortæller Asia Nuur.

Asia Nuur fortæller, at det kan være meget svært ikke at søge om hjælp
fra staten, når man har fire børn.

– Det er ikke alle, der kan klare sig uden hjælp fra kommunen. Men nu
kan jeg risikere at skulle vente i endnu tre år, fordi jeg har modtaget kontanthjælp. Er kommunen der ikke for at hjælpe, spørger
Asia Nuur.

Ingen sikkerhedsfølelse

Asia Nuur fortæller, at man som flygtning uden permanent
opholdstilladelse ofte er nervøs på grund af den usikkerhed, det
indebærer, ikke at have nogen garanti.

– Permanente opholdspapirer er livsvigtige, siger hun.

– Jeg er tit nervøs for at blive udvist til Afrika eller bare anholdt.
Der er mange ting, man ikke kan gøre på lige fod med andre mennesker.
Når man ikke har en permanent opholdstilladelse, er livet meget mere
anstrengende, fortæller Asia Nuur.

Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten er som integrationsordfører også bekymret for den usikkerhed, det kan indebære, aldrig at kunne få permanent ophold i landet.

– Vi ved fra asylcentrene, hvad usikkerhed kan gøre ved mennesker. Usikkerhed om fremtiden er ødelæggende. Ved at fratage muligheden for permanent opholdstilladelse placerer man endnu flere mennesker i en situation, hvor de aldrig kan være sikre på, at få lov til at blive her i Danmark. Den situation nedbryder mennesker, siger hun til Modkraft.

– Regeringen forventer, at udlændinge er supermennesker der både har et fuldtidsarbejde, går til danskundervisning, er håndboldtræner og sidder i skolebestyrelsen. Det kender jeg ikke mange danske familier, der kan finde tid til, siger Johanne Schmidt Nielsen.

Det bliver ikke nemt for krigsflygtninge

– Regeringen og Dansk Folkeparti er fløjtende ligeglade med, at der findes mennesker, der aldrig har lært at skrive i deres hjemland. Ældre, for hvem det er uoverskueligt svært at lære et nyt sprog. Mennesker, der har oplevet krig eller tortur, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

– At stille så høje krav kan virke direkte demotiverende. For hvorfor overhovedet gå i gang med at leve op til pointsystemet, når man ved at man aldrig vil kunne komme igennem, tilføjer Johanne Schmidt-Nielsen.

Asia Nuur fortæller, at det netop er usikkerheden der er værst. Både kvaliteten af stramningerne og mængden af lovændringer de sidste ni år, forvirrer hende.

– Forestil dig, at reglerne for kørekortet blev ændret hvert år. De fleste bilister ville nok være både frustrerede og bange for at bryde loven. Sådan har de fleste flygtninge det med ændringerne i udlændingeloven. Vi kan bare ikke gøre andet end at lytte og vente, siger hun.

Lovkvaliteten daler

Retsordfører Line Barfod fra Enhedslisten er helt enig med Asia Nuur.
Hun mener, at de mange ændringer kun er med til at forringe lovkvaliteten.

– Det er vigtigt, at de mennesker, disse ændringer handler om, først og
fremmest forstår ændringerne. Lovændringer i dette omfang skal opfølges med kampagner og offentlig vejledning.

Line Barfod understreger, at det ikke er en naturlov at lave så mange stramninger i menneskers liv på en gang. Men når regeringen med Dansk
Folkeparti mener, det er nødvendigt, må det gøres ordentligt. Ellers
går det ud over lovkvaliteten i retssamfundet.

– Regeringen og Dansk Folkeparti har meldt klart ud, at målet med
ændringerne er, at formindske antallet af udlændinge, der vil have
permanent opholdstilladelse i Danmark, siger Line Barfod.

– At det så skaber en lovforringelse i samfundet er åbenbart underordnet, tilføjer hun.

Høringsfristen må ikke være for kort

Line Barfod har i samarbejde med den øvrige opposition planer om at
fremlægge et lovforslag, der kræver, at høringsfristens varighed får en minimumsgrænse. Ændringerne i Udlændingeloven fik en høringsfrist på 13 dage og 2 helligdage i påsken.

– Det kan ikke passe, at man haster så vigtige stramninger på
udlændingeområdet igennem, uden at give organisationer og sagkyndige
den tid, de skal have, til at gennemgå lovændringerne. Det vil vi sammen
med S og SF i et kommende flertal sætte en stopper for, siger Line
Barfod.

Selvom om forslaget har skabt stor debat, siger integrationsordfører Astrid Kragh fra SF, at forslaget indeholder nogle gode punkter. Et af forslagene er at »afbureaukratisere« udlændingeloven.

– Forslaget om at fjerne gebyret for dansk uddannelse, byder vi velkommen, siger Astrid Kragh til Modkraft.

– Vi ser dog gerne at man skiller tingene ad. Lige nu indeholder de tre forslag både gode og dårlige ting. Men ved at skille forlagene ad kan vi tage en principiel diskussion, siger Astrid Kragh.

SF: Dele af forslaget kan bruges

Endnu et positivt punkt i forslaget, synes SF, er ideen om et introduktionsforløb for nydanskere. I forslaget skal kommunen fremover give et aktivt tilbud til alle udlændinge.

Forslaget om en indskrænkelse af valgretten, mener Astrid Kragh er dybt udemokratisk.

– At regeringen på den ene side siger, at man skal deltage i demokratiet og på den anden side forbyder nogle mennesker at stemme til kommunal og regionsvalg, til de har været i Danmark i 4 år, er fuldstændig modstridende, siger Astrid Kragh.