Elitens venstrefløj savner folk

Er SF et ægte folkeparti? Det er SF’ere begyndt at spørge sig selv om, blandt andet i kølvandet på Lars Olsens bog Eliternes Triumf, der beskriver en ny klassedeling af Danmark.

Ikke mindst præger denne konflikt SF, og mandag den 19. april mødes Lars Olsen og SF’s formand Villy Søvndal til en offentlig debat, hvor problemet tages under behandling: Kan SF bevares som et bredt folkeparti, når de veluddannede, deriblandt SF’ere, sætter sig på magten i samfundet?

De sluttede netværk

Lars Olsen glæder sig til mødet, fortæller han Modkraft.dk. Han vil på mødet fortælle om hovedpointerne i sin bog og tegne et portræt af det, han kalder det moderne klassesamfund. Han vil også fortælle, hvordan mange almindelige menneskers problemer er havnet »under den offentlige radarskærm«, som han kalder det, på grund af eliternes dominerende position.

– Vi har ikke noget videnssamfund, siger Lars Olsen. Kun otte procent af danskerne har en akademisk uddannelse. Flertallet er ansat i underordnede job. Man kan heller ikke sige, at industrien er forsvundet, siger han

En af Lars Olsens pointer er, at det ikke er tømrersvendens eller sevicearbejderens eller sosu-assistentens bekymringer i hverdagen, der interesserer meningsdannerne. De sidstnævne, den kulturelle overklasse, gennemtvinger deres egen dagsorden i medierne, og de lever og ånder i deres egne sluttede netværk.

Det samme gør den administrative elite og erhvervslivets elite. Og de lever i deres egen virkelighed i egne sociale kredsløb i områder adskilt fra »almindelige« mennesker og langt væk fra »almindelige« menneskers dagligdags problemer. Og samtidig har de den største magt.

Lars Olsen har fået mange positive reaktioner på bogen Eliternes Triumf, også i den borgerlige presse, fordi han på flere måder giver sit bud på de sociale årsager til de senere års politiske udvikling i Danmark, ikke mindst den sociale baggrund for Dansk Folkepartis succes og Socialdemokratiets tilsvarende problemer.

Klassedeling på venstrefløjen?

Eliternes Triumf er ikke blot en beskrivelse af en ny klassedeling i Danmark. Da den nye klassedeling blandt andet er en konsekvens af globaliseringen og den deraf følgende nye arbejdsdeling, bliver bogen også en beskrivelse af globaliseringens konsekvenser for nationalstaten.

Den tyske socialistiske sociolog Ulrich Beck har argumenteret for, at nationalstaten er ved at udspille sin rolle som den fælles ramme om alle politiske problemer og deres løsning. Dette synspunkt har en betydelig klangbund i den yngre, veluddannede del af venstrefløjen.

Heroverfor står de toneangivende venstrekræfter i Danmark på en linje, der forsvarer den skandinaviske »velfærdsmodel« og dermed også direkte eller indirekte det nationalstatslige projekt.

Hvis man tager udgangspunkt i Olsens analyse, må de to positioner afspejle en ideologisk klassekamp, da han netop nævner, at eliterne og de veluddannede er mere positive overfor globaliseringen, end befolkningen i almindelighed er.

Derfor bliver SF’s diskussion om folket i folkepartiet også en afspejling af, hvor nærsynet eller langsynet, SF’ernes politiske projekt er.

Nationalstatens sammenhængskraft

Modkraft.dk har bedt Lars Olsen uddybe sine holdninger i forhold til denne diskussion.

Eliternes Triumf – og et par af dine tidligere bøger – kan opfattes som et forsvar for nationalstatens sammenhængskraft. Er det vigtigt at forsvare nationalstaten imod globaliseringen? Kan man ikke tænke sammenhængskraften ind i en global sammenhæng?

– Vi har i de skandinaviske samfund opbygget samfund med velfærd og lighed, som også mange lande i den tredje verden beundrer og forsøger at efterligne. Danmarks vigtigste globale bidrag er eksemplets magt, og det kræver, at vi bevarer den sociale sammenhængskraft i nationalstaten, siger Lars Olsen.

Er man ikke nødt til at vurdere politiske problemer i et globalt perspektiv, når arbejderklassen er skubbet ud i andre lande, mens vi lokalt bliver en postindustriel økonomi, hvor vidensarbejdere er det nye proletariat?

– Den analyse er jeg simpelthen ikke enig i. Størstedelen af den danske befolkning er ikke akademikere, men er ansat i underordnede job, for eksempel i call-centre som mobiltelefonsælgere, som er del af den nye arbejderklasse. Man kan heller ikke sige, at industrien er forsvundet. Det er en idealiseret forestilling om globaliseringen, som trives mange steder på venstrefløjen og i centrumvenstre. Vi har ikke noget videnssamfund, siger Lars Olsen.

Er der ikke et behov for at sikre en sammenhængskraft mellem arbejdere i forskellige lande. Kan man udelukkende tænke klassedeling og klassekamp i et nationalt perspektiv?

– Det er klart, at man må sikre kontakt til de forskellige arbejdergrupper i andre lande, og der mener jeg også de danske fagforeninger gør et stort arbejde, for eksempel i forhold til polske arbejdere. Det er også nødvendigt for at bekæmpe social dumping, siger Lars Olsen.

Akademikerne skal med

Hvad kan de veluddannede gøre?

– De kan vel næppe gøre noget som gruppe, men hver især kan de gå med i projektet. Det er en misforståelse blandt flere, der har debatteret min bog – også i Modkrafts blogdebatter – at jeg er imod akademikere som sådan. Det er helt absurd. Jeg er selv akademiker og har arbejdet med analyser af danske samfundsforhold. Akademikerne skal bidrage til kampen med deres ekspertise.

Nogle vil måske sige, at en del af grunden til, at velfærdsprojektet har været og er i krise, er, at det socialdemokratiske arbejder-kapital-klassesamarbejde ikke fungerer. Handler dit projekt om at skabe basis for et nyt klassesamarbejde? En ny konsensus, som ikke findes i dag?

– Bom, bom, det har jeg faktisk ikke tænkt over. Det kræver en del overvejelse. Det kan jeg ikke svare på umiddelbart, siger Lars Olsen.

Men hermed slutter historien ikke.

Når de nye brudflader i Olsens optik går delvis på tværs af den gamle deling mellem kapitalister og lønarbejdere, har det under alle omstændigheder stor betydning for venstrefløjen, uanset svaret på det ovennævnte spørgsmål.

Der er dele af de nye eliter, der stemmer til venstre for midten og betragter sig selv som progressive. Og det kan blive et problem for de partier, de stemmer på, hvis disse eliters dominerende indflydelse i samfundet smitter af på deres indflydelse i partierne.

Derfor er blandt andet SF på jagt efter et folk til folkepartiet.

Men, Lars Olsen, hvad er egentlig perspektivet for dit arbejde?

– Perspektivet er, at centrumvenstre genetablerer forbindelsen til de grupper, som er sat uden for indflydelse. Jeg vil dog sige, at situationen ser langt bedre ud nu end for fem år siden, siger han.

Lars Olsen peger på, at S og SF de senere år er blevet skarpere på fordelingspolitikken, for eksempel ved at arbejde for millionærskat. Han lægger også vægt på, at integrationsproblemerne tages mere alvorligt nu end tidligere. Men helt tilfreds er han ikke:

– Der skal langt flere varer på hylderne, hvis det brede lag af befolkningen skal se en grund til at stemme for en ny regering, siger Lars Olsen.