Annonce

16. april 2010 - 14:15

Gaver for en million til dronningen

En check på 230.000 kroner. En rosenhave til 300.000 kroner. Tre gigantiske løver og ni røde hjerter af granit. En Asger Jorn-skitse. En skulptur. En Cronhammar–skammel. En kimono i silke. Et oliemaleri. Et sjal. 40 damaskduge. Og en renovering af søtrappen ved Gråsten Slot.

Det vælter ind med gaver fra de danske kommuner, regering og Folketing til dronning Margrethe, der fylder 70 år i dag. I alt løber de gaver, som skatteyderne har betalt, op i lidt over én million kroner.

For en dag har kommunerne glemt alt om sparetider og nedskæringer på børnehaver, skoler, ældre, psykisk syge og socialt udsatte.

Skal spare 300 millioner

Politikerne i Sønderborg Kommune vedtaget at bruge 76.200 skattekroner på en gave til dronningen: En renovering af en trappe ved Gråsten Slot.

Samtidig har politikerne i Sønderborg netop bedt kommunens embedsmænd udarbejde et sparekatalog på 300 millioner kroner.

JPEG - 99.5 kb
Danske toppolitikere flokkes i disse dage om de kongelige og deler gavmildt ud af skatteydernes penge i anledning af Dronningens 70-års fødselsdag. Samtidig svinger kommunerne sparekniven over almindelige lønmodtagere. Foto: Dagbladet Arbejderen.

– Jeg kan godt forestille mig, at vi skal ind og spare nogle steder, hvor vi ikke har lyst til at spare. Alt er i spil. Vi har ikke på forhånd friholdt nogle områder. Men vores udgifter er for store i forhold til vores indtægter, siger Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard.

Hun vil ikke høre tale om, at gaven til dronningen har været medvirkende til underskuddet:

– Nu skal vi lige tage det helt roligt. Jeg vil ikke forudbekymre over budgettet eller ærgre mig over den beslutning, vi har taget. Jeg har heller ikke lyst til at diskutere med dig, om Kongehuset mangler noget. Vi har besluttet at give den her gave. Sådan er det. Så er den ikke længere, siger borgmesteren.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce