Annonce

15. april 2010 - 17:01

Ingen tal på civile ofre i Afghanistan

Taleban er skyld i hovedparten af de civile ofre! Det fastholdt forsvarsminister Gitte Lillelund Bech igen og igen, da hun tirsdag den 13. april overfor Forsvarsudvalget skulle forklare de mange civile ofre i Afghanistan.

Det var Enhedslistens forsvarsordfører, Frank Aaen, der havde indkaldt til samrådet - i et forsøg på at skabe klarhed over antallet af civile ofre i Afghanistan.

- Samrådet skulle gøre regeringen mere opmærksom på de civile ofre, som Danmark er en del af. Desværre gør regeringen alt for at lukke øjnene for de civile tab. Det lykkedes ikke at få konkrete tal ud af ministeren, fortæller Frank Aaen ovenpå samrådet.

Han er vred over, at ministeren ikke kunne svare på, hvor mange afghanere, de danske soldater har dræbt.

- Regeringen tager alt for let på, at Danmark har et medansvar for, at civile dør i krigen, mener Frank Aaen.

Sidste sommer blev danske jægersoldater sendt til Afghanistan for at dræbe tolv navngivne Taleban-ledere. Men i stedet for at dræbe Taleban-lederne, blev mellem 40 og 70 mennesker dræbt af jægerkorpset. Det usikre drabstal giver mistanke om, at mange civile blev dræbt, mener Aaen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce