Torsdag den 25. marts er det ét år siden, at Højesteret fældede dom over seks personer fra tøjfirmaet Fighters+Lovers for »ulovlig terrorfinansiering« - og det er samtidigt udløbsdatoen for den tidsramme, der var lagt ned over de betingede fængselsstraffe, som seks ud af syv anklagede blev idømt.
Udløbsdatoen betyder, at ingen af de dømte, der ønskede at donere overskuddet fra salg af t-shirts til civile projekter for de væbnede befrielsesorganisationer FARC i Colombia og PFLP i Palæstina, kommer til at afsone dommen. Til gengæld kæmper de dømte stadig med en gæld på omkring en million danske kroner i sagsomkostninger. To af de dømte er Katrine Willumsen og Michael Schølardt.
– Dommen betyder, at man måske godt må tænke og tale, som man vil, men at man afskæres muligheden for at handle i overensstemmelse med ens overbevisning, siger Katrine Willumsen til Modkraft.dk.

Den 15. marts i år besluttede Københavns Byret at kopiere dommen i en retssag imod Patrick MacManus, talsmand for Foreningen Oprør. Byretten klagede, ligesom Højesteret et år tidligere, over at retsgrundlaget i terrorlovgivningen er uklar. Patrick MacManus har efter diskussion i Oprør besluttet ikke at anke dommen.
Katrine Willumsen blev idømt to måneders betinget fængsel og Michael Schølardt seks måneder. Begge har desuden en personlig gæld på over 100.000 kroner, fordi Højesteret besluttede, at de dømte skulle betale sagsomkostningerne.
Hvordan vil I markere årsdagen?
– Jeg vil deltage i planlægningen af et »cocktail-party« med sjove drinks og seje dj’s i Folkets Hus, der holdes fredag. Her vil vi lancere en støtteforening, hvor man kan støtte os og vores solidaritetsarbejde. Det har vi oplevet, at mange har ønsket, siger Katrine Willumsen.
Har I opgivet at lave nye udfordringer af terrorlovgivningen?
– Vi vil fortsat samle penge ind og give politisk støtte til de advokater, der arbejder til fordel for de mange PFLP-fanger, der sidder i israelske fængsler uden retssag og dom. Det bliver vi ved med. Ellers må politiet jo fortælle os, at det er ulovligt og rejse en sag ved domstolene, siger Michael Schølardt.
De to aktivister mener ikke, retssagen har været forgæves, fordi kritikken af den danske terrorlovgivning fra starten har sagt, at den ikke kun var udemokratisk, men også juridisk mudret.
– Man kan nu med en højesteretsdom dokumentere, at den danske terrorlovgivning består af møglove. Regering og Folketing gennemførte lovgivningen på trods af juraeksperters advarsler mod uklarhed og uigennemsigtighed - og det har man nu Højesterets ord for er rigtigt. Dommerne besluttede netop at gøre dommene betingede med henvisning til uklarheden i lovgivningen, siger Katrine Willumsen.

Har Fighters+Lovers i praksis opnået andet end at kriminalisere internationalt solidaritetsarbejde i Danmark?
– Men skal altid være forsigtig, når man i praksis ønsker at afsløre en lovgivning som udemokratisk og dobbeltmoralsk. Men jeg mener faktisk, det er lykkes os at få lagt et »snit« ned over tolkningen af lovene, så det ikke har givet bagslag, siger Michael Schølardt.
– I Belgien kan man i dag blive buret inde for at udgive skriftligt materiale til støtte for væbnet befrielseskamp. I Danmark kan man stadig skrive pjecer om PFLP og FARC uden konsekvenser. Problemet er, at man ikke kan følge op med økonomisk støtte, siger han.
Selv om I nu slipper for fængselsstraf, har I begge en stor gæld efter retssagen. Har det været omkostningerne værd?
– Ja, anklageren understregede gang på gang, at det ikke var vores ytringsfrihed til at støtte til FARC og PFLP verbalt og på skrift, man var ude efter - og det vil vi selvfølgelig fastholde. Vi har ikke forandret holdning til PFLP eller FARC, men vi har ændret opfattelse af det danske retssystem. Men jeg vil ikke lægge skjul på den gæld, vi må kæmpe med, er en hård straf - måske også hårdere end vellønnede højesteretsdommere aner, siger Katrine Willumsen.
– Det var helt bevidst. Det var tydeligt, at de ville give os som venstrefløjsaktivister en lærestreg, siger Michael Schølardt.
– Under alle omstændigheder lykkedes det os, at vise at vi ikke bare æder terrorlovgivningen, og det lykkedes os samtidigt at politisere forholdene i Palæstina og Colombia, så man ikke bare har kunnet trække terrorkortet, siger Katrine Willumsen.

Det er vel en meget begrænset sejr?
– Ja, og højesteretsdommen har klart demonstreret, hvilket ærinde man er ude i. Den erklærer PFLP skyldig i terror på grund af drab af ti navngivne, civile israelere i løbet af 25 års besættelse, mens den frikender den israelske besættelsesmagt, selv om den umiddelbart før domsafsigelsen var ansvarlig for drabet på 1.300 civile palæstinensere i Gaza, siger Michael Schølardt.
– Højesteret praktiserer derved en art racisme, hvor man ikke anerkender de palæstinensiske ofre, men kun de israelske, siger han.
– Den har på samme måde valgt side til fordel for de konservative kræfter i Colombia, der er skyld i både den strukturelle og paramilitære vold, der udøves mod befolkningen. Den støtter dermed et meget problematisk demokrati, hvor interne flygtninge, fagforeningsfolk, studenteraktivister, slumbeboere og fattige bønder ikke kan komme til orde og hvor de ikke mindst er frataget deres handlemuligheder, siger Katrine Willumsen.
– Jeg synes, det er meget sigende, at Højesteret nylig afviste at afgøre, om grundlaget for den danske regerings beslutning om at gå i krig var i Irak er strid med grundloven eller ej, siger Michael Schølardt.
– Det danske retssystem kunne sidste år godt afgøre, hvem der er terrorister i konflikter i lande, som det ikke ved en hujende fis om, nemlig i Colombia og Israel. Det er retstilstande, der kendetegner en bananrepublik. Et stringent begreb om »respekt for ret« indebærer foragt for Højesteret og det danske retssystem, siger han.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96