Den somaliske overgangsregering er den første civile samlimngsregering i Somalia siden landet brød sammen, og har scoret høje karakterer hos internationale organsiationer.
Økonomisk angreb
USA har indefrosset al-Barakaats værdier. Al-Barakaat er Somalia’s største selskab de star for en meget stor del af overførslen af penge fra somaliere i eksil og for en del telekommunikation og postservice.
Randolph Kent, FN’s Humanitære Koordinator for Somalia, mener, at det er et meget stort problem, som bringer Somalia på kanten af økonomisk kollaps. Indicierne for at forbinde al-Barakaat med Osama Bin Laden’s al-Qaeda netværk eifølge Kent svage.
Al-Barakaat nægter enhver forbindelse til Bin Laden Læs mere hos BBC
Internet sabotage
Også Somalia Internet Company er på USA’s liste fra den 7. November over 62 organisationer og individer beskyldt for financielle forbindelser med al-Qaeda.
Deres internationale gateway, som er et samarbejde med AT&T og British Telecom, er blevet lukket. Iinternetteti Somalia fungerer knapt mere og de udenlandske telefonforbindelser er overbelastede.
Også Somalia Internet Company benægter terroristforbindelser.
Militære angrebsplaner
Bill Gertz fra Washington Times oplyse, at efterretningsfolk i USA har lavet planer for militærangreb inde i Somalia. Og at stemningen ikke er for at forsøge at være konstruktive i forhold til overgangsregeringen.
Overgangsregering forsøger at komem USA i møde
Den somaliske overgangsregerings statsminister Hassan Abshir Farah har netop under besøg i Ethiopien nægtet at regeringen har forbindelser til terrorist grupper og gentaget støtten til den internationale kamp mod terrorisme. Han understregede, at de ikke kontrollerer hele Somalia og mangler ressourcer til at opdage og overvåge terroristinfiltration.
Farah holdt samtaler med US ambassadør i Ethiopie, som han tror vil være nyttige. Overgangsregeringen tilbyder endda USA at stationere tropper i Somalia med det formål at opspore terrorister.
Ethiopisk invasion
Besøget i Etiopien var blandt andet foranlediget af, at Ethiopien den 23-25. november sendte 1000 soldater ind i Puntland, det nordøstlige Somalia. Overgangsregeringen i Somalia mener, at det er en indblanding i interne forhold og medvirker til forstærket uro
Læs artikel hos den somaliske avis Hiiraan
og
... og endnu en artikel fra Hiiraan
I følge blandt andre The Wall Street Journal var de Ethiopiske tropper i Puntland for at udrydde terrorister. Bladet skriver, at handlingen »sandsynligvis åbner en ny front i den igangværende krig mod terrorisme« – især med sigte på al-Itihaad al-Islamiya (se nedenfor).
I Radio Mogadishu kommenterede statsministeren den 27. november statsministeren eftersin hjemkomst mistanken kastet på al-Barakaat. Han sagde, at han havde udpeget en komite til at undersøge selskabet, som vil blive stillet for retten, hvis anklagen ser ud til at kunne holde.
Han opfordrede det internationale samfund til at forholde sig afventende.
Undersøgelsen blev sat i gang allerede før den 23. november, melder BBC:
Ekspert advarer
Professor Ken Menkhaus, der er specialist i islamiske bevægelser og tidligere rådgiver for FN’s Somalia-operationer, siger, at beskyldningerne mod Somalia for at være en terroriststat er baseret på følgeslutninger og gæt og ikke på fakta.
Menkhaus advarer USA om for enhver pris at undgå direkte intervention i Somalia.
Menkhaus karakteriserer den terror-mistænkte bevægelse Al-Itihaad al-Islamiya (Islamisk enhed) som en social snarere end en politisk bevægelse. Den blev dannet i 1980’erne længe før Al-Quaeda og med forskellig fremtræden forskellige steder i Somalia. Den er kun løst organiseret, og beskæftiger sig mere med hjemlige end internationale forhold.
Også andre eksperter udtalte sig negativt over for USA’s igangværende politik i forhold til Somalia på Carnegies Internationale Freds symposium tirsdag.
Allerede den 24.september offentliggjorde USA mistanken mod Al-Itihaad. Det medførte en tilbagetrækning af FN’s og EU’s humanitære personale samme dag.
International opbakning
Den somaliske overgangsregering har betydelig inertnational opbakning, blandt andet fra OAU og den arabiske Liga. I forbindelse med forlængelsen af FN’s politiske kontor for Somalia (UNPOS) beskrev FN’s Generalsekretær Kofi Annan i et brev 21. november overgangsregeringen som en vigtig milepæl i søgningen efter fred og forsoning.
Dette er en naturlig følge af en række andre udtalelser fra FN. Blandt andet fra Sikkerhedsrådet, som den 31. oktober betegnede Arta Fredsprocessen, som overgangsregeringen er er en del af, som den bedste basis for fred og forsoning.
Men fredsprocessen er bestemt ikke blevet hjulpet på vej af international økonomisk støtte og det medfører flere kompromisser med krigsherrerne, end civilbefolkningen egentlig er glade for.
Af Jørgen R. Madsen, STS
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96