»Danske soldater dræber alt for mange civile i Afghanistan«

Nagieb Khaja har gennem de seneste syv år rejst rundt i store dele af det sydlige Afghanistan, blandt andet i Helmand-provinsen, hvor de danske styrker er udstationeret. Og han kan ikke genkende det billede, som det danske militær og de danske medier tegner af de danske styrkers tilstedeværelse i byen Gereshk i Helmand-provinsen.

– De meldinger, jeg hører fra de lokale afghanere, er utvetydige: Soldaterne har dræbt alt for mange civile. Jeg har lavet stribevis af interviews med lokale. De siger alle samstemmende, at de udenlandske tropper skyder civile, siger han til Modkraft.dk.

Drabene har ifølge Nabieb Khaja blandt andet resulteret i, at afghanere har reageret med hævngerrighed, blandt andet med bevidst misinformation af de allierede styrker til følge.

Afghanerne kalder de udenlandske tropper besættelsesstyrker og tror ikke, at de kan vinde kampen mod Taliban, fortæller journalisten Nagieb Khaja, der har rejsti Afghanistan tyndt uden militær ledsagelse. Foto: Ole Wugge Christiansen/Modkraft.dk.

Danske soldater ikke længere velkomne

Nabieb Khaja var sidst i Afghanistan i oktober 2009, hvor han rejste rundt i provinserne Kandahar og Helmand. I modsætning til de fleste udenlandske journalister skete det uden at være »embeddet« hos de udenlandske styrker.

– Under mit sidste besøg mødte jeg ikke en eneste afghaner, der brød sig om de udenlandske troppers tilstedeværelse i landet. Alle kalder dem for besættelsesstyrker og ingen tror, at de kan vinde kampen mod Taliban, siger han.

Er Taliban ved at vinde krigen?

– Det ved jeg ikke. Jeg kan blot konstatere, at ingen tror, at de fremmede tropper gør det, siger han.

– Men situationen er afgørende forskellig fra dengang, jeg var i landet første gang for syv år siden. Her mødte jeg mange afghanere, der var positive overfor tropperne og som troede på, de kunne bidrage til en udvikling af landet. Men den situation har ændret sig drastisk.

– Nu er de lokale bange for de udenlandske soldater, som de beskylder for overgreb, unødvendige drab og for at hindre syge eller gravide i at komme forbi check points. Det har skabt en situation, der ligner den, der er i Palæstina, siger han.

Ængstelige soldater bruger deres våben

Afghanernes modvilje skyldes ifølge Nagieb Khaja, at de udenlandske soldater først og fremmest tænker i deres egen sikkerhed.

– Afghanerne fortæller, at mange er blevet skudt ved militære check points, hvis de er kommet til at gøre noget, som soldaterne opfatter som truende. Og det er ikke vandrehistorier, men konkrete eksempler folk fortæller om, siger han.

– Jeg har selv prøvet, at blive udsat for varselsskud, da jeg holdt bag en kolonne militærkøretøjer, på grund af misforståelser. Og en af mine venner blev ramt i ryggen og stærkt forbrændt, da en soldat ved en vejspærring affyrede en signalpistol. Det skete, da han var på vej til en begravelse i Kandahar.

De historier, som lokale afghanere har fortalt til Nabieb Khaja, stemmer dårligt overens med FN’s officielle statistik. Ifølge FN kan omkring 70 procent af alle civile dødstal tilskrives Taliban.

– Jeg ved ikke hvad, der er de korrekte tal. Men jeg kan se, at afghanernes opfattelse er, at det er Nato, der står bag de fleste tab. Derfor er de lokale afghanere bange for soldaterne. De tør ikke være kritiske over for de fremmede tropper og taler dem efter munden. Det gør det umuligt for styrkerne at komme i en reel dialog med befolkningen, siger han.

Danske styrker allieret med korrupte distriktsledere

Men modsætningsforholdet mellem lokalbefolkningen og de udenlandske styrker har også nogle regulære politiske årsager, mener Nabieb Khaja.

– De fremmede styrker, også de danske, er tæt allierede med lokale distriktsledere, der er udpeget af den afghanske regering. Distriktslederne er tit meget upopulære og har ikke lokalbefolkningens tillid. Lederne kender ikke de lokale forhold til bunds, og de er ofte gennemkorrupte, siger han.

– Når udenlandske tropper samarbejder med et korrupt styre uden lokal forankring, så smitter manglen på tillid også af på dem.

De udenlandske styrkers samarbejde med korrupte distriktsledere er en af de ting, der for mange afghanere får Taliban til at fremstå som et troværdigt alternativ.

– Selv om de omrejsende islamiske domstole ofte afgør tvister på en rigid, ortodoks måde, oplever mange folk dem alligevel som forholdsvis uafhængige. De bliver opfattet som et værn mod lovløshed og korruption. Man skal her huske på, at landsbyerne allerede lever efter islamiske forskrifter og derfor ikke oplever Talibanstyret som fuldstændig fremmedartet, siger han.