Der er en klar forbindelse mellem politisk aktivisme og følelsen af lykke, og selv et kortvarigt engagement i en politisk sag kan give øget livsglæde. Det viser en større psykologisk undersøgelse foretaget i USA.
Det er psykologiprofessoren Tim Kasser fra Knox College i USA og den tyske psykolog Malte Klar fra universitetet i Göttingen, der står bag undersøgelsen. Resultaterne er offentliggjort i fagtidsskriftet Political Psychology og er omtalt i det britiske dagblad The Guardian den 2. marts
De to forskere konkluderer, at mennesker, som deltager i politisk aktivisme, er i bedre humør, føler større mening med livet og har bedre forbindelser til resten af samfundet, end folk, som ikke er politiske aktivister.
– Aktivister lever et lykkeligere og mere tilfredsstillende liv end en gennemsnitsperson, fortæller Malte Klar til netmagasinet Miller-McCune.com
Formanden for SF Ungdom, Pelle Dam, er ikke overrasket over forskernes påstand.
– Folk, der er politisk aktive i Danmark, har nok et mere begivenhedsrigt liv, de oplever initiativ og at få ansvar. Men det er også hårdt, for man lægger jo følelser i det. Nogle gange går det op og andre gange går det ned, så man må tage det sure med det søde, siger Pelle Dam til Modkraft.

Mikkel Zeuthen, som er formand for Danske Studerendes Fællesråd, siger han ikke har hørt om lignende undersøgelser i dansk sammenhæng.
– Men at folk oplever, at det giver mere mening, når de engagerer sig i deres eget liv og i et fællesskab, dét kan jeg sagtens forstå, siger han til Modkraft.
Ifølge Mikkel Zeuthen foregår der på danske universiteter i øjeblikket et opgør med »generation fucked up«, som er en betegnelse for en generation af unge, der ikke gider andet end at glo fjernsyn.
– Generation fucked up er en skrøne. Vi oplever i hvert fald stigende aktivisme, siger han.
De to psykologers undersøgelse bygger på interviews med to grupper på hver 350 universitetsstuderende. Forskerne udtænkte yderligere et eksperiment for at finde ud af, om det er politisk aktivisme, der gør folk lykkelige, eller om det omvendt handler om, at lykkelige mennesker blot er mere politisk aktive.
En større gruppe studerende blev delt op i to hold, og det ene hold blev sat til at føre en kampagne for at skaffe mere lækker mad i kantinen. Det andet hold blev bedt om at føre kampagne for socialt og miljømæssigt bæredygtige fødevarer i samme kantine, fx fair trade-kaffe.
Igen var konklusionen klar: De studerende, der engagerede sig for forandring med et etisk, socialt eller politisk fokus, blev mere lykkelige end de andre.
De to psykologer mener dog, at der er grænser for hvilke slags politisk aktivisme, som er gavnlig for det psykiske helbred. Aktivister, som bedriver »høj-risiko-aktivisme«, bliver ifølge Kasser og Klar ikke lykkeligere end alle andre.
»Høj-risiko-aktivisme« dækker over aktiviteter, hvor aktivister risikerer at komme til skade eller at blive arresteret.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96