Annonce

26. november 2001 - 16:12

Nyere, bedre, flottere Enhedsliste

»Enhedslistens opgave er nu entydigt at være i opposition til den siddende regering«, skriver Hovedbestyrelsen i en udtalelse fra sit møde i weekenden 24.-25. november.

»Afsløringer af konsekvenserne af regeringens politik og fremlæggelse af konkrete bud på en alternativ samfundsudvikling vil sammen med arbejdet med at opbygge en bred udenomsparlamentarisk modstand være Enhedslistens centrale opgaver i de kommende år.«

Fem-punkts satsning

Partiet vil satse på at rejse kampen om velfærden, for beskatning af de store selskaber, for økologien, mod fremmedhad og mod krig.

Flere aktioner i lokalafdelingerne, bedre kampagneplanlægning og mere professionelt mediearbejde skal hjælpe partiet med at forebygge den medie-isolation, der truer, efter at de Rød-Grønne ikke længere kan komme i medie-centrum under forligsforhandlinger.

Læs Enhedsliste-Hovedbestyrelsens udtalelse her.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun Nyheder

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce