Omkring 350 studerende på Københavns Universitet mødte tirsdag den 2. februar ved middagstid op foran rektor Ralf Hemmingsens kontor på Frue Plads.
Efter et døgns tids pres var det lykkedes for de studerendes forhandlere at få et møde i stand med Ralf Hemmingsen. De fik ham overtalt til at komme ud og mødes med de frustrerede studerende.
Frustrationen skyldes, at universitetet er i gang med at fyre 40 procent af underviserne på Biologisk Institut, mens Institut for Geografi og geologi skal vinke farvel til 30 procent af de ansatte.
– Rektor kom med en lille åbning overfor, at de her problemer ikke kan løses internt på universitetet, men at det kræver tilførsel af penge ovenfra. Det kræver politiske løsninger, siger Troels Petersen, talsperson for de biologi-studerende.
De studerende mener, at Ralf Hemmingsen forholder sig alt for passivt til nedskæringerne. De kræver, at han åbent kæmper for at få politiske løsninger på universitetets underskud.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96