Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
28. januar 2010 - 1:04

Kommentar: Vingeskudt PET-debat på Gyldendal

Når en konservativ justitsminister, en konservativ eks-justitsminister, en tidligere PET-chef og en række historikere fra PET-kommissionen, der netop har udgivet en PET-bog, indtager podiet hos forlaget Gyldendal torsdag den 28. januar, er der lagt op til debat om overvågning af venstrefløjen.

Men i denne fine opstilling er der ingen repræsentanter for »de overvågede«. Så allerede i udgangspunktet er debatten vingeskudt. Ærgerligt, for det er bestemt vigtigt at diskutere overvågning af borgerne og kontrol af magten - både historisk og aktuelt.

Gyldendalmødet får mig til at huske et andet offentligt møde i København for knap 30 år siden, i netop den periode, hvor Politiets Efterretningstjeneste havde sendt agenter ind i blandt andet Socialistisk Arbejderparti.



Taxatur med følge

Tiden er maj 1983. I et par år har SAP forsøgt at opbygge en platform for et »traditionelt« politisk parti med deltagelse i valg til Folketinget. Underskrifter er indsamlet, deltagelse i møder og udgivelse af ugeavisen Klassekampen indgår som redskaber i dette projekt. Også debatter med andre på venstrefløjen er et bidrag til at profilere partiet.

En sådan debat skal finde sted på Islands Brygge i København. Arrangør er SAPs tidsskrift Socialistisk Information. Gert Petersen, Socialistisk Folkepartis formand, skal diskuterer med et ledende medlem af den socialistiske Fjerde Internationale, den belgiske økonom Ernst Mandel. Ikke nogen dårlig mulighed for SAP til at profilere sig politisk. Derfor er der lagt et stykke arbejde i at få dette arrangement op at stå.

Nu sidder to medlemmer af SAP i en taxa fra lufthavnen sammen med Ernst Mandel. Chaufføren kaster et blik i bakspejlet, inden han drejer ind foran SAS-hotellet. Passagererne har et ærinde på flyselskabets kontor. Da det er overstået, og turen fortsætter, ser chaufføren igen i bakspejlet, drejer sig halvt rundt, kigger bagover til bagsædet og spørger:

»Den vogn, der har fulgt os lige fra lufthavnen, er det en I kender?«

Manden i døren

Ud over debatten med SFs Gert Petersen er der arrangeret festmiddag lørdag aften i Sømændenes Forbunds hus i Herluf Trolles Gade. Der er solgt billetter på forhånd, og ved middagen er Ernst Mandel festtaler.

På et tidspunkt observerer en af dem, der tager imod entre, en mand, som står lidt underligt søgende og kigger inden for. Han køber ikke billet og får pludselig travlt med at komme ned ad trapperne, da han bliver spurgt, om han har brug for hjælp.

Var det overvågning fra PET, der var i gang der i døren og tidligere på dagen med den forfølgende bil fra lufthavnen? Det blev ikke klart dengang. Og er det fortsat ikke.

Men at efterretningstjenesten har brugt mange kræfter på at følge, hvad SAPerne lavede politisk, er siden blevet bekræftet i fuldt mål gennem afsløringerne fra den nu afdøde PET-agent Anders Nørgaard og i PET-kommissionens redegørelse.

Folkeudgave

I tyve år fra begyndelsen af 1980erne var jeg med i redaktionen af partiets tidsskrift, altså i præcis den periode, hvor PET sendte sine agenter ind i SAP. Blandt andre Anders Nørgaard.

Han fik imidlertid stadig flere kvaler med at udspionere partiet, fordi han ikke kunne se noget formål med at overvåge det arbejde, der foregik – og i øvrigt heller ikke brød sig om at skulle samle navne ind til PET på tilfældige danskere, der som stillere helt legitimt støttede partiets opstilling til valg.

I PET-redegørelsen beskrives den venstrefløj, som Anders Nørgaard og andre agenter infiltrerede over 4.700 sider. En ordentlig sag at trawle sig igennem. Kort før jul begik tre af kommissionens folk så en populærversion på 335 sider med højdepunkter fra PET-kommissionens redegørelse.

Andre kan have deres interesser i, hvad PET-redegørelsen fortæller om efterretningstjenestens overvågning. Men for mig er overvågningen af SAP af gode grunde mest interessant. Og da det nok snarere er »folkeudgavens« udlægning, der kommer til at præge den brede opfattelse af PETs aktiviteter over for blandt andre SAP end kommissionens redegørelse, alene af den grund, at dens mange tusinde sider er omfattende at tygge sig igennem, er det nødvendigt at gøre anskrig over den vinkling, forfatterne har valgt.

For hvor kommissionen vælger alene at basere sig på PETs vurderinger, går de tre forfattere videre og tilføjer egne tolkninger. Det står dem naturligvis frit for, vi har jo ytringsfrihed.

Absurd

Kommissionen har for sin del ikke holdt sig tilbage med at viderebringe, hvad PET har skrevet af absurde ting om SAP.

For eksempel fra en kilde, der beretter, at der blandt medlemmer af partiet »havde været en diskussion om eventuelt at forsøge at befri nogle af medlemmerne af Blekingegadebanden i tilslutning til de forestående retssager. Befrielsesaktionen skulle ifølge diskussionen omfatte et væbnet overfald på fangetransporterne. Efterfølgende ville man forsøge at bringe de befriede i sikkerhed i Mellemøsten« (PET-redegørelsen, bind 9, side 122).

Et andet sted omtales det, hvordan PET har noteret, at der er en yngre generation af SAP-medlemmer, som vil opbygge en hemmelig celleorganisation parallelt med den legale partistruktur, som ifølge PETs kilde ville »forberede den væbnede kamp, så de var klar til at tage over, når den kapitalistiske krise satte ind« (side 121).

Denne fantasifulde påstand og en tilsvarende om, at partiet skulle stå bag aktivering af flygtninge »for at skabe mere militante og revolutionære tilstande i Danmark«, sakser forfatterne og indsætter i deres bog.

Havde de så bare holdt sig til referatet. Men nej. De får lige givet deres historie et twist for egen regning: »Det er tankevækkende, at skønt SAP gerne omtaler PET som utroværdig og demokratifjendtlig, så har partiet med undtagelse af historien om molotovcoctails ikke konkret afvist oplysningerne i PETs arkiv« (PET-bogen, side 280).

Uden tjek

Et øjeblik! Hvis forfatterne havde ønsket det, så kunne de med et par museklik have fået oplyst på partiets hjemmeside, hvad SAP har udtalt om PETs påstande. Her sagde medlem af partiledelsen, Michael Voss, efter offentliggørelsen af PET-redegørelsen i juni sidste år, generelt om redegørelsens gengivelse af PET-påstandene om SAP, at det var nogle »forvrøvlede påstande«.

Havde forfatterne imidlertid ikke haft travl med at få bogen klar til julesalget, så kunne de – og forlaget – have stillet sig det spørgsmål, som ligger lige for: Hvordan skulle partiet »konkret« kunne kommenterer oplysninger, som er indsamlet af PETs agenter, og som kun efterretningstjenesten og de tre forfattere har haft privilegeret adgang til at se, læse og forstå i deres historiske og konkrete sammenhæng?

Men så finurlige detaljer havde nok bare forstyrrer dramaturgien!

Da kommissionen begyndte sit arbejde, henvendte man sig til SAP og bad om tilladelse til at søge oplysninger i partiets arkiver. Den fik man. Men har man brugt den?

Nej, og man ulejligede sig heller ikke i løbet af de ti år, udredningen foregik, med at finde tid til at interviewe noget ledende medlem af partiet fra den periode, hvor PET infiltrerede SAP, for at høre, om nogle af de »interessante« synsvinkler på partiet, som PETs fire-fem agenter bidrog med, nu også havde gang på jorden.

Den metode har de tre forfattere tilsyneladende ikke haft bekymringer med at holde fast i, ja de gengiver den ikke bare, men tilføjer deres egen usaglige vinkel. Tilbage står – mellem linjerne – at når partiet ikke har taget konkret afstand, såeeeee …. har der nok været noget om snakken! Hvor infamt!

Mads Bruun Pedersen er tidligere redaktør af Socialistisk Information.

Efter offentliggørelsen af artiklen meldte Brian Mikkelsen og Hans Engell - som det fremgår af debatten nedenfor - afbud til Gyldendals møde. De blev erstattet af hhv. Anne Baastrup, MF for SF, og Thomas Harder som ordstyrer.

Red.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce