Annonce

21. januar 2010 - 11:46

Privat jobfirma i Gribskov dumper

Det vakte opsigt, da Gribskov Kommune for et år siden overlod det til et privat firma at drive kommunens jobcenter. Det var første gang, et jobcenter kom på aktier.

Det private jobcenter står til dumpekarakter efter det første år. Indsatsen er slet ikke på højde med de kommunale jobcentre i en række andre kommuner, viser den årlige centrale undersøgelse af jobcentrenes indsats.

Kommunen burde fyre Ramsdal A/S, som driver jobcentret, mener HK/Kommunal Hovedstaden.

– Resultatet viser, at den private model ikke er gangbar på beskæftigelsesområdet, siger fagforeningens formand Winnie Axelsen.

Den vurdering er den konservative borgmester Jan Ferdinandsen dybt uenig i.

– Vi skal se det her i lyset af, at der i det tidligere jobcenter i kommunalt regi var et underskud på 52 millioner kroner. Vi var nødt til at gøre et eller andet. Derfor udliciterede vi, siger borgmesteren.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce