Annonce

16. januar 2010 - 17:40

Tillidsfolk tager teten

Æggekage med purløg og flæsk sender en liflig duft ud i mødelokalet i kantinen på Lindøværftet.

Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, der var lagt op til en hyggelig frokost med venner og kolleger. Men anledningen til, at 80 tillidsrepræsentanter fra 32 af landets industriarbejdspladser har taget turen til Fyn en frysende kold torsdag i januar, er anderledes alvorlig.

– Vores arbejdspladser forsvinder og regeringen gør ingenting. Finanskrisen er ikke en naturlov, men en menneskeskabt situation. Derfor kan vi også sammen ændre den og være med til at vende udviklingen, siger Per Andersen, fællestillidsmand på Lindøværftet, i sin velkomst.

Med beslutningen om at lukke værftet og sende næsten 2.000 arbejdere ud i arbejdsløshed har han den barske virkelighed tæt inde på livet.

De tillidsfolk, der de efterfølgende par timer går på talerstolen, bekræfter det dystre billede af en blødende dansk industri og en passiv regering.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce