Annonce

15. januar 2010 - 11:00

Nye PET-regler ligner gamle

For første gang er der blevet offentliggjort et sæt retningslinjer for Politiets Efterretningstjenestes (PET) registrering af borgerne.

Det skete i sidste måned, da justitsminister Brian Mikkelsen i stort set ubemærkethed bekendtgjorde de nye retningslinjer. Retningslinjerne kommer efter, at PET–kommissionen i juni sidste år afslørede, at PET under den kolde krig overvågede og registrerede lovlig politisk virksomhed – herunder folketingsmedlemmer, EF– og NATO–modstandere, fagligt aktive og mange andre.

I retningslinjerne gentager justitsministeren forbuddet fra regeringserklæringen af 30. september 1968 mod at registrere alene på baggrund af lovlig politisk virksomhed.

PET–komitéen – som består af repræsentanter for dem, som blev ulovligt overvåget – er ikke imponeret:

– Justitsministeren har brugt præcis den samme formulering, som PET og justitsministre igennem 40 år har fortolket som, at de fortsat kunne registrere ledende kommunister, aktive i fag- og fredsbevægelse og mange andre. Ministeren må tage klart afstand fra de hidtidige undergravende »«fortolkninger»« – ellers vil den ulovlige registrering fortsætte, forudser Preben Wilhjelm fra komitéen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce