Kirkeasyl nedlægger sig selv

Sidste år lykkedes det netværket Kirkeasyl at gøre, hvad der tidligere syntes umuligt: At sætte retten til asyl på den politiske dagsorden i Danmark og mobiliserer mange tusinde mennesker til en skarp kritik af den danske flygtningepolitik.

Det skete blandt andet igennem støtte til en gruppe på omkring 60 af de 282 afviste irakiske asylansøgere, som i maj 2009 flyttede ind i Brorsons Kirke på Nørrebro i København for at undgå udvisning. Aktionen fik tusindvis af mennesker på gaden i solidaritet med irakerne og der blev efterfølgende oprettet lokalgrupper i hele landet.

Men nu er det slut.

»Vores rolle er udspillet«

Onsdag den 10. februar opløser Kirkeasyl officielt sig selv og sætter dermed et foreløbigt punktum for den største asylpolitiske bevægelse i nyere tid, fortæller Laurids Hougaard og Jakob Hjuler Tamsmark fra Kirkeasyls pressegruppe til Modkraft.dk.

Det er vores erfaring, at en civil ulydighedsaktion var det grundlag, der kunne få støtten til asylkravet til at vokse, mener Laurids Hougaard (tv) og Jakob Hjuler Tamsmark fra Kirkeasyl. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

– Vi har ikke længere de samme muligheder for at støtte udvisningstruede irakere. Irakerne befinder sig enten ikke længere her i landet, er gået under jorden eller opholder sig i asylcentrene. Derfor er vores rolle udspillet, siger Laurids Hougaard.

Brorson Kirke blev ryddet af politiet den 13. august under stor mediebevågenhed og mange af de irakere, som befandt sig i kirken er senere blevet sendt ud af landet trods Kirkeasyls forsøg på at forhindre det.

Beslutningen om at nedlægge netværket har været undervejs igennem længere tid. Siden politiets aktion mod Brorson Kirke og de efterfølgende deportationer har asyl-aktivisterne brugt meget tid på at evaluere begivenhederne, fortæller de to talsmænd.

Det lykkedes i flere omgange netværket Kirkeasyl, at få tusindvis af mennesker på gaden i kampen for asyl til en gruppe irakiske flygtninge. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Ansigter på konkrete menneskeskæbner

– Selv om vi ikke har kunnet hindre mange udvisninger, har vi gennem kirkeaktionen og samarbejdet med irakerne fået sat asylpolitikken på dagsordenen, så de reelle konsekvenser blev tydelige, nemlig at fraserne om en »fast og fair« udlændingepolitik er blodig alvor for konkrete mennesker, siger Jakob Hjuler Tamsmark.

– Vi har fået mobiliseret tusindvis af mennesker fra meget forskellige miljøer og skabt en opbakning til en human asylpolitik meget bredt i befolkningen. En meningsmåling i efteråret viste f.eks. at en tredjedel af befolkningen var positiv over for Kirkeasyls aktiviteter, siger han.

Det er vel ikke noget, der ryster det asylpolitiske flertal?

– Nej, men det viser, at der er et misforhold mellem det asylpolitiske flertal i Folketinget – som SF nu må regnes med i – og befolkningen. Det viser, at selv om Kirkeasyl er forsøgt dæmoniseret og kriminaliseret er der bred folkelig opbakning, selv langt ind konservative kredse, siger han.

– Det er også lykkedes at få sat begrebet »humanitær opholdstilladelse« på dagsordenen. Før kirkeaktionen var det ikke et begreb, der indgik i den offentlige debat, siger Laurids Hougaard

– Men efter rydningen kan man i fjerde kvartal af 2009 se en klar stigning i antallet af asylansøgninger, der blev imødekommet med den begrundelse. Det ser vi som en konsekvens af vores aktivitet, siger han.

Kirkeasyls arbejde fra Brorson Kirke på Nørrebro satte ansigter på de irakiske flygtninge, som havde ventet i årevis i danske asyllejre. Foto: Gabriela Manzur/Monsun.

Ny måde at lave asylpolitik

Talspersonerne for Kirkeasyl mener desuden, at netværket var en succes, fordi det gjorde det muligt for almindelige mennesker, at engagere sig på flere forskellige måder.

– Det er lykkes os at danne brede netværk, der strækker sig fra snævre venstrefløjsmiljøer på Nørrebro til folkelige og brede ngo’er over hele landet. Det banede vej for en helt ny måde at lave asylpolitik på, siger Laurids Hougaard.

– De netværk vil vi forsøge at føre videre i form at et nyt asylpolitisk netværk, som nu er i støbeskeen. Det skal mobilisere bredt, hvis det kommer til nye tvangsudvisninger. Det vi lukker ned er vores kampagneaktivitet, siger han.

Generelt vil fokus dog være mere bredt på asyl- og flygtningespørgsmålet, modsat tidligere hvor irakerne har været i centrum. Mindre netværk, der arbejder med juridiske spørgsmål og konkret støtte vil dog også blive fortsat.

Vil gøre det igen

De to talsmænd lægger ikke skjul på, at forsøgene på at kriminalisere asylnetværket har været med til at tappe kræfter.

– Det har da været skræmmende at blive udsat for trusler om at blive kriminaliseret, blot fordi vi går ind for en humanitær lovgivning. Men det får os altså ikke til at ændre holdninger, vi vil fortsat arbejde for at hindre helt urimelige udvisninger, siger Jakob Hjuler Tamsmark.

– Vores erfaring er faktisk, at det at lave en civil ulydighedsaktion var det grundlag, der kunne få støtten til asylkravet til at vokse, siger Laurids Hougaard.