Annonce

12. januar 2010 - 11:43

USA: Fyringssæsonen er ikke slut

Selvom Obama-administrationen siger, at den aner lys forude, når det gælder den økonomiske udvikling, er fyringssæsonen er langt fra slut i USA.

Nye tal viser, at 85.000 arbejdspladser er forsvundet i USA i løbet af december måned, skriver Center for Economic and Policy Research. Faldet i antallet af arbejdspladser kommer først og fremmest i byggesektoren og i fremstillingsindustrien.

Faktisk har 2009 været et rædselsår, når det gælder arbejdsløshed. 2,4 millioner arbejdspladser er gået tabt, den officielle arbejdsløshed er steget til 9,3 procent mod 5,8 procent i 2008, hvilket er en stigning på mere end 60 procent på et år.

I dag er over 15,3 millioner mennesker arbejdsløse i USA ifølge de officielle statistikker. Men USA har næppe nået bunden endnu. Fredag den 8. januar, samme dag som myndighederne offentliggjorde de dystre arbejdsløshedstal, meldte to store amerikanske virksomheder om nye fyringer.

Lockheed Martin, en af verdens største fremstillere af militært isenkram, erklærede, at selskabet vil fjerne yderligere 1.200 arbejdspladser. Samtidig oplyste verdens største selskab for pakke-forsendelser, United Parcels Service (UPS), at det vil fjerne 1.800 stillinger i administrationen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce