På Sauer-Danfoss er der for tiden ansat 25-30 vikarer gennem vikarbureauet JKS. Mange af vikarerne er tidligere ansatte.
– Vi siger, at de lige skal ud og vende ved Nordborg Landevej, siger fællestillidsmand Orla Ø. Petersen.
Oversat betyder det, at de fyrede, kort tid efter at de har meldt sig arbejdsløse i a-kassen, bliver kontaktet af Sauer-Danfoss, der foreslår dem at melde sig til et vikarbureau. De samme personer bliver efterfølgende sendt ud som vikar på fabrikken i Nordborg.
Selvom Marita Geinitz, formand for 3F Als, glæder sig hver gang et medlem får arbejde, så kalder hun fremgangsmåden på Sauer-Danfoss dybt beskæmmende.
– Firmaet fyrer fastansatte og sender dem på dagpenge, som du og jeg er med til at betale. Kort tid efter hyrer de dem igen, men nu som løsarbejdere. Firmaets fordele er åbenlyse. Vikarerne kender arbejdspladsen, men har ikke de samme rettigheder som fastansatte og kan fyres fra dag til dag, fra time til time.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96