Faglig organisering, indflydelse, demokrati.
Ordene går igen, når Jesper Nielsen, international rådgiver i 3F, skal forklare om meningen med forbundets solidaritetsarbejde i Mellemamerika og Caribien.
– Det overordnede mål med det internationale arbejde er fattigdomsbekæmpelse. Vi kan se, at der, hvor det lykkes at danne en fagforening, begynder man at overholde lovgivningen. Der, hvor fagbevægelsen står stærkest, øges borgernes velstand, fortæller en tydeligt engageret Jesper Nielsen.
De ti år, han har været ansat i 3F, bekræfter ham i, at opbygningen af fagforeninger ikke alene sikrer indflydelse på arbejdspladserne, men også i de politiske beslutningsprocesser, som kommer ikke mindst den fattigste del af befolkningerne i samarbejdslandene til gode.
– Gennem udviklingen af faglige organisationer medvirker vi til at fremme social og økonomisk retfærdighed og dermed en demokratisk udvikling, understreger solidaritetsforkæmperen.
3F har siden 1982 lavet internationalt solidaritetsarbejde i Mellemamerika. Det startede i Nicaragua. Det er da også i landets hovedstad Managua, at 3F har et regionalt kontor. Herfra ledes det meste af forbundets solidaritetsarbejde i Mellemamerika.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96