Annonce

5. november 2001 - 16:16

Mummespil i Stormont

Trimble blev valgt efter nogen tumult, idet enkelte af hans partis forsamlingsmedlemmer stemte imod ham – og sammen med Ian Paisleys fredsmodstandere i DUP. I sidste øjeblik (en dag efter fristens udløb), flyttede det nationalistiske parti The Alliance Party fem af sine medlemmers stemmer fra den irsk-nationalistiske blok til den unionistiske, hvorefter Trimble blev valgt.

DUP har nu lagt sag an ved Nordirlands højesteret, for at kende valget ugyldigt, idet det ikke fandt sted inden for den angivne periode. DUP forventer at kunne vinde stemmer ved et eventuelt omvalg.

Det er usikkert, om rettens afgørelse vil ændre noget. De Irske og Britiske regeringer står bag Trimble og fredsprocessen, som er kommet i skred igen efter IRA’s ødelæggelse af mange våben. En lille, ekstremistisk gruppe, der kalder sig The Real IRA har i weekenden forøvet et bilbombeattentat i Birmingham i England.

Sinn Fein og IRA tager kraftigt afstand fra deres fortsatte krig.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce