Et voldsomt angreb på faglige rettigheder!
Sådan lyder reaktionen fra fagforeningen LFS, efter Kommunernes Landsforening (KL) torsdag afleverede sin anklage om, at LFS stod bag den strejker og forældreblokader mod nedskæringer på børneområdet i København.
Arbejdsgiverne i KL kræver fagforeningen idømt en bod for brud på Hovedaftalen.
– Sagen er principiel og generel. Det er et voldsomt angreb på faglige lederes ytringsfrihed og på retten til at bruge ord som faglig kamp, kæmpe, bekæmpe og mobilisere, siger Jan Hoby, næstformand i LFS.
Han opfatter, at KL med sagen forsøger at få fagbevægelsen, der i forvejen er under voldsomt pres, til at øve selvcensur.
FOA’s forhandlingschef, Steen Parker, er chokeret over KL’s anklage.
– Jeg har ikke, i de 30 år jeg har haft med arbejdsretssager at gøre, set noget lignende, siger Steen Parker.
Han skal repræsentere LFS, når overenskomstparterne mødes til et såkaldt fællesmøde om sagen den 17. december.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96