For oprør i verden

1.
Retten til oprør afgøres hverken af byret, landsret eller højesteret. Dette vil også være et bærende synspunkt i den kommende retssag mod Foreningen Oprør.

Retssagen finder sted den 3. og 7. december 2009, 8. og 15. januar 2010 i Københavns Byret 6. afdeling, kl. 9.30-15.30. Dommen meddeles den 8. februar 2010, kl. 9.00.

2.
Historien er igennem århundreder og på alle kontinenter blevet drevet frem af folkelig modstand og forandring. Al forandring er skabt gennem konflikt, fra slavernes tid til i dag.

3.
Den amerikanske uafhængighedserklæring blev skrevet af oprørere mod den engelske kolonimagt i 1776. En erklæring om menneskets »umistelige rettigheder... retten til liv, til frihed og stræben efter lykke«. Og retten til modstand mod ethvert regime, der krænker disse rettigheder: »når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål er det folkets ret at ændre eller ophæve den…«

I Verdenserklæring om Menneskerettigheder, vedtaget efter Den Anden Verdenskrig, fremhæves: »Det er af afgørende betydning, at menneskerettighederne beskyttes af loven, hvis ikke mennesket som en sidste udvej skal tvinges til at gøre oprør mod tyranni og undertrykkelse«.

Det er erklæringer, skabt igennem en tilkæmpet historie, som Foreningen Oprør holder fast i.

4.
Det er en historie, der fortsætter. Med baggrund i den anti-koloniale væbnede konflikt i 1960’erne og 1970’erne var der ønske om at anerkende frigørelsesbevægelsernes ret til at kæmpe for selvstændighed.

I vedtagelsen af en tillægsprotokol til Genève-konventionerne i 1977 er der enighed om, at »folk (der) kæmper mod koloniherredømme, fremmedbesættelse og imod racistiske regimer i udøvelsen af deres ret til selvbestemmelse« lovligt kan tage del i kamphandlinger.

5.
Under væbnet konflikt er handlinger reguleret af den humanitære folkeret, af Genève-konventionerne. Og ikke af »terrorlovgivningen«.

I Palæstina er modstanden mod en israelsk besættelsesmagt betinget af den fjerde Genève-konvention. Organiserede modstandsgrupper som PFLP kan lovligt fortsætte kampen mod en besættelsesmagt.

I Colombia fortsætter en intern væbnet konflikt mellem FARC og den colombianske regering. Dette er også underlagt Genève-konventionerne, ikke mindst når FARC netop udøver kontrol over dele af landet.

Den humanitære folkeret indeholder også et forbud mod terrorisme, men definerer den snævrere end i »terrorlovgivningen«. I den humanitære folkeret anses ikke ethvert drab på civile som en terrorhandling. Civile tab betragtes som et ofte uundgåeligt resultat i forbindelse med angreb på lovlige militære mål.

6.
Denne virkelighed søges anfægtet af »terrorlovgivningen«. En lovgivning vedtaget af Folketinget i juni 2002 midt i den »panik«, der bredte sig efter angrebet på »tvillingtårnene« i New York.

I stigende grad bliver demokratiske rettigheder betragtet som hindring for indsatsen mod »terrorismen«. Legitime modstandsformer stemples som terroristiske.

Den folkelige modstand omdefineres til at være udtryk for international terrorisme. Undertrykkende stater har i den »globale krig mod terrors« navn søgt at iklæde sig ny international legitimitet. I mange lande er statsterrorisme i dag den mest presserende og dødelige trussel mod befolkningers liv og velfærd.

Med »terrorlovgivningen« bliver det strafbart materielt eller på anden vis at støtte indenlandske eller udenlandske organisationer, der klassificeres som »terroristiske«. Klassificeringen af organisationer som »terroristiske« er præget af stor vilkårlighed, især af et skjult og ukritisk samarbejde mellem efterretningstjenester.

Foreningen Oprør udfordrer det politiske paradigme, der ligger til grund for den såkaldte »globale krig mod terror«. Den udstøder sociale og politiske bevægelser fra den internationale politiske dialog. En dialog, der er en forudsætning for en politisk løsning af de konflikter, som bevægelserne er part i.

7.
En ophævelse af terrorlovgivningen ville være at vende tilbage til virkelighedens historie. Folkeligt oprør er en historisk kendsgerning og i visse tilfælde en nødvendighed. En nødvendighed, der indtræffer, når alle andre handlingsmønstre er undertrykte og utilgængelige. En åben støtte til en sådan bevægelse nægtes i lovgivningens nuværende perspektiv og rammes af retsforfølgelse.

8.
Modstandens nødvendighed er ikke begrænset til den »fjerne verden«. Det gælder også i Europa, i Den Europæiske Union. Klimaforandringen bliver i tiltagende grad bestemmende i historien og konflikten. Antallet af flygtninge og tvungne udvandrere er stigende.

I stigende grad søges dannelse af en »europæisk fæstning« mod forandring. En neofascistisk dimension træder i disse år frem i mange lande. I sin tid var reaktionen for opdelt og for sent.

9.
Civil ulydighed bliver i stigende grad en nødvendighed. Historien og verden vil også i fremtiden skabe nye dimensioner i menneskets forsøg på at definere sit liv og sin fremtid, herunder også »naturens rettigheder«: En erkendelse af menneskets nødvendige afhængighed og ansvar her på jorden.

Patrick Mac Manus er talsmand for Foreningen Oprør.

Teserne har tidligere været bragt i tidsskriftet Antifacistisk Forum, nummer 5, oktober kvartal 2009.