Lissabon-traktaten er trådt i kraft

Efter et halvt årtis traktatmæssig krise i EU trådte Lissabontraktaten tirsdag den 1. december i kraft. EU har siden optagelsen af flere østeuropæiske lande i begyndelsen af årtusindet befundet sig i et slags proceduremæssig »krise«, hvor EU’s spilleregler for politiske beslutningsgange ikke har haft et klart traktatmæssigt grundlag - blandet andet fordi et forslag til en EU forfatning i 2005 faldt efter folkeafstemninger i Frankrig og Holland.

EU tog sig umiddelbart efter det en såkaldt »tænkepause«, der i 2007 mundede ud i forslaget til en »Lissabontraktat«. En traktat, som modstandere kalder en kosmetisk omskrivning af den forkastede EU-traktat, mens tilhængere betegner den som en omskrivning af de eksisterende EF- og EU-traktater, der sikrer større åbenhed, demokrati og effektivitet i EUs institutioner.

Trods regeringernes tilslutning til Lissabontraktatens ordlyd i 2007 skulle alligevel gå mere end to år før, problemerne med ratificeringen af traktaten i samtlige EU-lande var løst - blandt andet pga. en irsk folkeafstemning, der sendte traktaten i gulvet. En ny afstemning i Irland og et højesteretsdom i Tjekkiet i efteråret 2009 fjernede dog de sidste hindringer for traktatens endelige ratificering og ikrafttræden.

Lissabontraktaten trådte i næsten fuldstændig ubemærkethed i kraft den 1. december.

Stilhed

Traktatens igangsættelse foregår dog i noget, der ligner larmende stilhed - især fra tilhængerside. Traktaten fejres ganske vist ved en ceremoni i Lissabon, der er arrangeret af den portugisiske regering, det svenske formandskab for EU og Europakommissionen, men der ud over gøres der ikke meget stads af begivenheden.

Ingen større danske medier synes tilsyneladende at begivenheden er vigtigt nyhedsstof - på trods af utvetydig politisk støtte til traktaten. På Europakommissionens danske hjemmeside hilser kommissionen traktaten velkommen - under en forbrugerartikel om julekæder og en julekalenderlåge.

Det er næsten udelukkende i modstanderlejren, at dagen bliver markeret.

Hadegave

Folkebevægelsen mod EU uddelte tirsdag formiddag »traktater« til forbipasserende på Nørreport Station og Amager Torv i København – med betegnelsen »hadegave«.

– Det er virkelig årets hadegave fra EU til befolkningerne i medlemslandene, siger Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU, i en pressemeddelelse om aktionen.

Modstanderbevægelsen kritiserer traktaten for at trække de nationales staters selvbestemmelse tilbage på cirka 60 politikområder og for at skabe en mere centralistisk og udemokratisk EU-stat.