Annonce

30. november 2009 - 14:41

Søtilhængere har nu flertal på hele Djursland

Det må konstateres, at der nu er flertal i de to Djurslands-byråd, for at genskabe Danmarks næststørste sø, Kolindsund. I Syddjurs har der hidtil været et større flertal i byrådet. Det er der ikke rykket ved, idet listerne A, F og R ser ud til at konstituere sig som en flertalsgruppe.

Man har i sidste byrådsperiode haft nedsat en embedsmandsgruppe mellem de to kommuner, som skulle afdække flere scenarier for Kolindsunds fortsatte brug. For øjeblikket bliver der drevet intensivt, konventionelt landbrug på den udtørrede søbund. Embedsmandsgruppen forventes at barsle med sine undersøgelser efter nytår.

– Nu må vi jo videre med projektet - facts er samlet - nu gælder det fase 2. Der skal forhandles - og handles, siger Jan Petersen (S), men fremhæver, at der skal bruges den nødvendige tid for at sikre et godt, holdbart resultat.

I Kolindsunds Venner, en græsrodsforening, som i 10 år har arbejdet for en naturgenopretning af den 24 kvadratkilometer store sø midt på Djursland, har man svært ved at få armene ned efter valget.

– Det her betyder alt for søens muligheder, for at blive en perle på Djursland, lyder det fra bestyrelsen af foreningen, som tæller over 100 medlemmer på Djursland.

JPEG - 33.6 kb
Kolindsund ser ud til at kunne blive genoprettet som sø. Lige nu drives der landbrug på den udtørrede søbund.
Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce