Annonce

24. oktober 2001 - 21:09

IRA hælder beton i våbendepoter

I går eftermiddags rapporterede den canadiske general, som her i overgangsperioden har checket IRA’s våbenmagasiner, at de magasiner, han havde kendskab til, var blevet fyldt op med beton.

IRA havde overvejet en offentlig aflevering af bl.a. de tunge våben og sprængstof, som findes i magasinerne. Men i sidste ende var dette for følsomt overfor de IRA-medlemmer, der var imod afvæbningen.

Nu venter den irske offentlighed på afvæbning af de protestantiske terrororganisationer UDA, UFF og UVF blandt andre, som stadig har deres våben i behold.
Mange i den irske republik mener, at det er et kæmpe fortrin, at den republikanske side har været først til at afvæbne sig.
Ian Paisley, der leder den indædte sekterisme blandt protestanterne er ikke tilfreds.
"Et paradenummer", kalder han afvæbningen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce