S og SF melder klart fra til uro-pakken

Nok gav ordførerne fra både S og SF udtryk for stor skepsis og tvivl om de retslige konsekvenser, da uro-pakken blev første-behandlet i Folketinget for godt en uge siden. Støtte forslaget kunne ingen af de to partier. På den anden side sagde de heller ikke noget om, at de ville stemme imod.

Men efter en høring i Folketingets Retsudvalg tirsdag den 10. november er meldingen klar:

– Vi stemmer imod, siger både Karen Hækkerup (S) og Karina Dehnhardt Lorentzen (SF) til Modkraft.dk.

Da Radikale og Enhedslisten allerede har meldt klart fra, må regeringen endnu engang stemme sine retlige stramninger igennem Folketinget udelukkende sammen med de tro væbnere fra Dansk Folketingsparti.

Det er uvist hvor bredt den såkaldte uropakke vil ramme - den vil principielt også kunne omfatte aktionerende forældre, hvis det efter politiets opfattelse har forbindelse til uroligheder. Her forældre i fredelig demonstration foran Københavns Rådhus. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

– Vi har bevæget os fra at være positive til stor skepsis. Uro-pakken giver godt nok politiet ekstra beføjelser til at håndtere klimatopmødet, til gengæld er jeg bange for, at man kommer til at fange nogle fisk, man ikke havde tænkt sig skulle i nettet. Loven skal jo også fungere efter topmødet, og der har blandt andet høringen i dag rejst tilstrækkelig meget tvivl om blandt andet retssikkerheden til, at vi stemmer imod, siger Socialdemokraterne retspolitiske ordfører, Karen Hækkerup.

Til gengæld vil hverken hun eller Karina Dehnhardt Lorentzen love at rulle lovgivningen tilbage, hvis flertallet skifter ved det kommende valg.

– Det må afhænge af erfaringerne under klima-topmødet,” siger Karina Dehnhardt Lorentzen.

»Et lille ekstra instrument«

I høringens ekspertpanel var chefpolitiinspektør Per Larsen fra Københavns Politi temmelig alene med sin uforbeholdne anbefaling af forslaget.

– Et lille ekstra instrument i politiets hænder, betegnede han loven, der blandt andet skærper straffen for ikke at følge politiets anvisninger under demonstrationer, strejker og fysiske blokader fra i dag en overkommelig bøde til 40 dages fængsel.

Desuden forlænges fristen for administrativ frihedsberøvelse – eller præventive anholdelser – fra 6 til 12 timer bag tremmer.

De øvrige eksperter, der kom fra Institut for Menneskerettigheder, Københavns Universitet, LO og Fængselsforbundet, var med forskellige begrundelser ret skeptiske overfor konsekvenserne af loven.

Lovsjusk alá knivloven, tvivl om indskrænkninger i forsamlingsfriheden på bekostning af hensyn til politiets arbejde, frygt for kriminalisering af ikke-voldelige deltagere i demonstrationer og faglige konflikter, skred i retsbevidstheden, utilstrækkelige ressourcer i Kriminalforsorgen og mangel på fængselspladser i fald af masseanholdelser, lød nogen af indvendingerne.

Dommerforening betænkelig

En række faglige organisationer har været ude med skarp kritik, fordi de frygter, at uro-pakken vil kriminalisere deltagere i lovlige faglige aktioner, fysiske blokader og demonstrationer. Og senest har Dommerforeningen tilsluttet sig koret af kritikere.

I lighed med Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder sætter de et stort spørgsmålstegn ved politiets ret til at foretage præventive anholdelser, altså at tilbageholde folk uden, at de har gjort noget ulovligt.