Bauman (hvis bog Globalisering: de menneskelige konsekvenser udkom på dansk 1999) tegner et billede af det globale samfund som opdelt mellem en globalt orienteret elite, der lever et liv i lufthavne og på hoteller, som er ens uanset hvor på kloden, de befinder sig, og ængstelige lokalt bundne befolkninger. Især i den vestlige verden søges folks frygt holdt nede med krav om ’sikkerhed’.
»For sikkerhed er det eneste område, hvor vi rent praktisk kan gøre noget. Vi kan købe bedre låse og tyverialarmer, vi kan installere overvågnings-kameraer. Vi kan kræve, at asylsøgere, som jo mistænkes for at være nogle farlige sjæle, ikke får lov at bo i vores nabolag. Eller vi kan kræve, at en højrefløjspolitiker som Pia Kjærsgaard bliver statsminister, så vi kan få lukket døren for immigranterne. Dette drejer sig alt sammen om sikkerhed. Derfor er emnet sikkerhed fuldstændig overbebyrdet. Folk forventer, at de ved at række ud efter ’sikkerhed’ får fjernet deres usikkerhed. Og det er selvfølgelig umuligt, da usikkerheden stammer fra globale fænomener – ikke fra naboen inde ved siden af,« siger Bauman til Information.
Sikkerhedstendensen truer i USA med helt at fjerne det offentlige rum. På den baggrund argumenterer Bauman for, at byplanlæggere må skabe kollektive rum, hvor folk kan mødes frit, gå i dialog, udveksle erfaringer og skabe grundlag for fælles handling.
For faktisk at fjerne angstens forudsætninger er det dog andre mere radikale indgreb, der skal til.
Med mindre vi konfronterer de globale kræfter, der idag ligger uden for almindelige menneskers - og politiske institutioners - kontrol, er det reelt ikke muligt at komme af med angsten.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96