Dansk Folkeparti: teori og virkelighed

Dansk Folkeparti står til fremgang i meningsmålingerne. Takket være terroren i USA kan partiet profilere sig alene på at angribe muslimer.

Men før 11. september var den politiske dagsorden en anden, og når frygten for terror igen har lagt sig, må andre områder atter inddrages.

Det ved kredsen omkring Pia Kjærsgaard. Med stort held trækker de partiets anden store mærkesag, omsorg for ældre, frem.

Rigtig mange, især frafaldne socialdemokrater, tiltrækkes af Dansk Folkepartis ældrepolitik, og både i medlemsskaren og blandt vælgerne er der langt flere pensionister end i et gennemsnit af befolkningen.

Populismens svage punkt

Det har sin årsag. Nedskæringer i stat, amter og kommuner har gjort pensionisternes forhold så ringe og fremtiden så utryg, at Dansk Folkeparti tiltrækker vælgere på det gentagne krav om bedre forhold til ældre.

Her har partiet nemt spil, men også et alvorligt problem! For det er vanskeligt både at føre borgerlig politik med krav om skattelettelser til de højeste indkomster og samtidig øge udgifterne på udgiftstunge områder som ældrepleje og sundhed. Derfor er der en kolossal modsætning mellem partiets propaganda og den virkelige politik i kommuner og amter.

Partiets program

Ifølge Dansk Folkepartis principprogram skal forholdene for (danske) pensionister og handicappede forbedres, og ventelisterne til sygehusene afskaffes. I tråd med denne holdning har partiet i et utal af pressemeddelelser, kommentarer og læserbreve langet ud efter socialdemokratiske nedskæringer, hvilket i øvrigt har været aldeles berettiget kritik.

Imidlertid hænger den sociale ansvarlighed dårligt sammen med partiets skattepolitik, hvor indkomstskatten nedsættes, den progressive beskatning fjernes, og ligeledes selskabs- og ejendomsskatten fjernes.

Tilsvarende er holdningen til kollektiv trafik, at prisen skal »bestemmes af udbud og efterspørgsel«, og til boligmarkedet, hvor priserne ligeledes »bestemmes efter udbud og efterspørgsel.«

Dokumentation

Med denne politik giver det sig selv, at der i kommuner, amter og folketing samarbejdes med borgerlige partier, og i dette samarbejde er omsorgen og støtten til ældre og handicappede forsvundet som dug for solen.

Sådan stemte Dansk Folkeparti i praksis:

Greve

I 1999 indgår DF budgetforlig med V og K. Hjemmehjælpen beskæres. DF´s medlem af byrådet, Steen Nymann, siger at det er nødvendigt fordi: »… ældre mennesker vælter ind over kommunegrænsen.« (Politiken 30.10.1999)

Ballerup

I 1999 foreslår DF sammen med V og K, at der spares på ældretandplejen. DF´s repræsentanter i kommunalbestyrelsen siger, at det skal være med ældretandplejen som at gå til frisør. Det skal de ældre klare selv.

Konfronteret med holdningen hos DF i Greve og Ballerup udtaler partiets næstformand, Peter Skaarup:

»Situationen i kommunerne kan være den, at politikerne er tvunget til at finde besparelser, og hvis man er et ansvarligt parti, må man jo prioritere.« (Politiken 30.10.1999)

København

I efteråret 2000 skifter Karin Storgaard, socialdemokratisk medlem af Borgerrepræsentationen, til DF på grund af SD´s nedskæringer på ældreområdet.

Peter Skaarup udtaler glad:

»Karins holdninger – specielt hendes stærke sociale engagement til fordel for de svageste grupper i samfundet – falder helt i tråd med det, vi tror på og arbejder for.« (Østerbro Avis 15.11.2000)

Senere opstilles hun som en af DF´s spidskandidater til kommunalvalget 2001. De undlader at informere om, at Storgaards sociale engagement ikke rækker længere, end at hun havde den udslagsgivende stemme da Borgerrepræsentationen den 30.11.1995 med stemmerne 28–27 vedtog at lukke Kommunehospitalet.

København

I 2000 stemmer DF i Borgerrepræsentationen mod at give en bevilling til Kongens Enghave Bydel til dækning af udgifter til bydelens ekstraordinært store antal pensionister. Det sker, selv om Borgerrepræsentationen samme år har skåret 2 % i tilskuddet til bydelene.

København

De borgerlige partier, inkl. DF, stemmer den 17.5.2001 mod en ekstrabevilling på 39 millioner kr. til hjemmehjælp. Bevillingen der vedtages af venstrefløjen, SD m.fl., er nødvendig for at få hjemmehjælpen gennemført.

Frederiksberg

Ved de borgerliges, inkl. DF´s, budgetvedtagelse for 2001 spares 1% af lønmidlerne på ældreområdet. Det giver besparelser på mere end 3 millioner kr. på plejehjemmene og 2 millioner kr. i hjemmeplejen, dvs. hjemmehjælpen.

Frederiksberg

Ved budgetvedtagelsen for 2002 fastholdes beslutningen fra 2001. Der spares mere end 3 millioner kr. på plejehjemmene og 1,8 millioner kr. på hjemmeplejen. Bemærk at i budget 2002 gives i anledning af valgåret 5 millioner kr. tilbage til de ældre, men denne sum opvejer ikke tilnærmelsesvis besparelserne foretaget i 2000 (4 millioner kr. på hjemmeplejen), 2001 (ca. 5 millioner kr. i alt) og 2002 (ca. 5 millioner kr. i alt).

Skive

I 1999 må kommunen (som andre nedskæringsivrige kommuner) trække de værste besparelser på hjemmehjælpen tilbage. Der er stor medieopmærksomhed på Skive Kommune, fordi nedskæringerne her er særligt voldsomme, og Ældresagen derfor bruger kommunen som prøvesag. Nedskæringerne var tidligere vedtaget i byrådet i 1998 med DF´s stemmer.

Esbjerg

Ved vedtagelsen den 8.10.2001 af budgettet for 2002 nedstemte de borgerlige, inkl. DF, et forslag fra Socialdemokratiet, støttet af SF, om afsættelse af 40 millioner til ældreområdet. Pengene skulle finansiere et gerontopsykiatrisk center (til behandling af ældre sindslidende, dvs. demente m.m.) der samtidig ville frigive 24 plejehjemspladser. (Jydske Vestkysten 9.10.2001)

Københavns Amt

Ved budgettet for 2000 vedtog DF og alle andre partier i amtet, minus Enhedslisten, at skære i antallet af gerontopsykiatriske sengepladser på den psykiatriske afdeling i Ballerup.

Københavns Amt

Ved budgettet for 2001 vedtog de samme partier at skære i sengetallet på den medicinske afdeling på amtssygehuset i Gentofte. Det er på de medicinske afdelinger, at de ældre oftest placeres.

Af Kasper Andreasen/Enhedslisten

Artiklen er en redigeret udgave af en kommende artikel fra Enhedslistens blad Rød-Grønne Linjer. Bragt med tilladelse af Enhedslisten.