Uropakke: Regeringen ignorerer fagbevægelsen

Justitsministeriet sendte den 19. oktober regeringens forslag til »uropakke« ud til offentlig høring. Selv om lovforslaget nævner fysiske blokader, som et af de områder, der vil blive omfattet af lovpakken, er forslaget ikke sent til høring hos LO eller andre faglige organisationer, der benytter strejker og blokader som redskaber i faglig kamp.

Uropakken er sendt til offentlig høring under titlerne »Lov om ændring af straffeloven og lov om politiets virksomhed« og »Bemærkninger til lovforslaget«.

Blandt de organisationer, foreninger og institutioner, der har fået tilsendt udkast og bemærkninger findes enkelte fagforeninger. Men det er alle interesseorganisationer med tilknytning til politi eller fængselsvæsen, blandt andet Politiforbundet i Danmark og Dansk Fængselsforbund.

Men lovforslaget og bemærkningerne, der begrunder forslaget og fortæller hvordan det skal tolkes, er ikke sendt til nogen af de faglige hovedorganisationer eller andre fagforeninger, der kan blive berørt af det.

Hverken LO eller FTF er eksempelvis blevet spurgt om deres kommentarer eller holdninger til lovpakken.

LO og andre faglige organisationer har ikke fået tilsendt »uropakkens« lovtekst og bemærkninger til høringssvar. Det undrer LO og andre fagforeninger. Foto: Gabriela Manzur/Monsun.

LO undrer sig

Det har man svært ved at forstå i fagbevægelsen.

– Det undrer mig meget, at vi ikke har fået uropakken i høring i fagbevægelsen. Det er bekymrende, at politikerne under påskud af klimatopmødet lægger bånd på vores demokratiske rettigheder til at demonstrere, siger LO-sekretær Ejner Holst til Modkraft.dk.

– Stramningerne kommer jo også til at gælde efter topmødet. Der er ikke blot tale om hårdere straffe. Det er også uklart, hvornår demonstranter »lægger hindringer i vejen for politikeres arbejde«. Vi er meget betænkelige overfor forslagene, siger han.

Stikker i øjnene

Også byggefagenes fagforeninger undrer sig over den manglende høring i fagbevægelsen. I en udtalelse fra Byggefagenes Samvirke, et koordinerende organ for byggefagsfagforeningerne i hovedstaden, hvor man opfordrer til at tage lovforslaget af bordet, hedder det:

»Det kan ikke undgå at stikke i øjnene, at regeringen har undladt at høre fagbevægelsens kommentarer til lovforslaget. Det kan for os ikke opfattes på anden måde, end at regeringen ønsker i ly af klimatopmødet at udvide myndighedernes beføjelser, som siden vil kunne anvendes mod andre end de ’bøller og ballademagere’, der i øjeblikket piskes en stemning op imod frem til klimatopmødet«.

Ministeriel beslutning

Ifølge Modkrafts oplysninger er beslutningen om ikke at inddrage fagforeningerne foretaget af justitsministeriets embedsmænd. Her er vurderingen, at lovpakken ikke vil berøre faglige konflikter.

Embedsmændene i justitsministeriet har alene vurderet, at pakken er beregnet til uroligheder, der betegnes som »grov forstyrrelse af den offentlige orden« efter straffelovens paragraf 134A, en straffelovsbestemmelse der er hidtil er blevet brug mod uroligheder omkring Ungdomshuset, Christiania og fodboldkampe.

Justitsministeriets embedsmænd mener derfor ikke, at faglige konflikter, hvor fagforeninger spiller en rolle, vil blive berørt af lovgivningen.

Fysiske blokader nævnt

Det sker selv om fysiske blokader, der er et traditionelt fagligt kampskridt, bliver nævnt allerede i det tredje skriftafsnit i bemærkningerne til loven.

Her står der, at lovforslaget især tager sigte »på dem, der er med til at optrappen en tilspidset situation i forbindelse med omfattende uroligheder mv. ved i det pågældende område at begå hærværk eller f.eks. ved at lave fysiske blokader eller lignende for at søge at hindre politiet i at udføre sit arbejde«.

Det kan måske nok tolkes til alene at gælde ved uroligheder, der handler om brud på straffelovens paragraf 134, men det er ikke noget, der er præciseret i teksten.

Ifølge Line Barfod, Enhedslistens retspolitiske ordfører, er der et logisk brist i den ministerielle forståelse. Hun indrømmer, at straffelovens paragraf 134 ikke har været bragt i anvendelse mod faglige konflikter.

– Men regeringen strammer jo netop paragraf 134, så den vil kunne bringes i anvendelse ved faglige konflikter, siger hun til Modkraft.dk.

Skærpelse af ordensbekendtgørelsen

Bemærkningerne til justitsministerens lovforslag handler heller ikke kun om straffelovsfortolkningen, men også om skærpelse af straf for overtrædelse i »ordensbekendtgørelsen«, dvs. politivedtægterne om ro og orden.

Det præciseres utvetydigt i bemærkningerne, at lovforslaget indebærer »en ændring af ordensbekendtgørelsen med henblik på at forhøje bøderne for visse overtrædelser af bekendtgørelsen«.

Selv om aktionerende arbejdere eller andre derfor ikke overtræder straffeloven, men ordensbekendtgørelsen, vil straffen blive strammet. Blokadevagter og højtråbende demonstranter må fremover regne med bøder, der starter i størrelsesordenen 3.000 kroner.

Det hedder nemlig i bemærkningerne, at bødestørrelsen for brud på ordensbekendtgørelsens paragraf 3, stk. 1 (dvs. gadeuorden som »slagsmål, skrigen, råben eller anden støjende, voldelig, fornærmelig eller lignende optræden«) og paragraf 4, stk. 1 (dvs. i forbindelse med »grov forstyrrelse af ro og orden«) som udgangspunkt skal være 3.000 kroner ved »førstegangstilfælde« og ved overtrædelse af begge bestemmelser 5.000 kroner.

Det sidste, overtrædelse af begge paragraffer, vil, hedder det i bemærkningerne, »formentlig vil være den praktiske hovedregel i tilfælde, hvor der i området foregår grov forstyrrelse af den offentlige ro og orden«.

Justitsministerens forslag om at fordoble tidsrammen for frihedsberøvelse fra seks til tolv timer ved præventive anholdelser handler heller ikke om brud på straffelovens, men ordensbekendtgørelsen.

Selv om det også vil kunne være tilfældet ved faglige konflikter, mener justitsministeriet alligevel ikke, at det vil berøre de faglige organisationer.