Onsdag den 28. oktober skal FN’s Generalforsamling for 18. gang stemme om en resolution, der kræver ophævelse af USA’s blokade mod Cuba. Blokaden har været opretholdt siden 1961 og har kostet Cuba milliarder af dollar.
Men det er ikke kun Cubas folk, der lider under USA’s blokade. Den er også dyr for Nicaragua.
Lige nu fastfryser USA nemlig økonomisk støtte til Nicaragua som straf for, at landets regering har gennemført jordreformer og beslaglagt jord fra store nicaraguanske godsejere, som senere har fået statsborgerskab i USA. Den beslaglagte jord er blevet fordelt til fattige bønder i Nicaragua.
Via amerikansk lov kan disse - nu amerikanske - godsejere kræve erstatning fra Nicaraguas regering. Bliver der ikke betalt erstatning, så fastfryser USA den årlige økonomiske støtte til landet.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96