Annonce

15. oktober 2009 - 17:15

Alliance sparker til ulighed

En kæmpe lastbil med teksten »Lige muligheder nu« malet på siden ruller ind på C.W. Obels Plads. Solen skinner ned på pladsen i centrum af Aalborg og luner godt på en smuk, men kold efterårsdag.

Der er koldt i skyggen – også i overført betydning. I dag lever 59.000 børn i Danmark i fattigdom. De kan hverken deltage i børnefødselsdage, fritidsaktiviteter eller spise sundt. 173.000 mennesker har ikke råd til tre måltider mad om dagen og husleje.

Det er nogle af de konkrete oplysninger, som LO og 17 andre organisationer bag kampagnen »Lige muligheder nu«, har med sig rundt til fem danske byer. I går var turen kommet til Aalborg.

– Vi vil gerne skabe opmærksomhed om det problem, at uligheden stiger i Danmark og fattigdommen breder sig, siger projektleder, Lisa Schmidt, fra LO.

Hun har lige sendt nogle lokale aktivister ud i byen med løbesedler, der fortæller om konsekvenserne af at befinde sig på samfundets skyggeside.

- Alt for mange tror desværre, at fattigdom kun rammer en begrænset gruppe. Det er helt forkert. Vi håber, at den her turné kan være med til at skabe både en holdningsændring og en politisk gennemslagskraft, der kan være med til at vende udviklingen, siger Lisa Schmidt.

Et af kampagnens budskaber er afskaffelse af starthjælpen.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce