Honduras: Undtagelsestilstanden fortsætter trods proklameret ophævelse

Den honduranske regering har med tilbagevirkende kraft godkendt lukningen af kritiske medier og fortsætter dermed krænkelsen af ytringsfriheden i landet og undtagelsestilstanden, som regeringen ellers efter internationalt pres havde erklæret ophørt.

Den internationale menneskerettighedssammenslutning, FIDH, der er et netværk af 155 menneskeretsorganisationer fra hele verden, appellerer i et brev til EU om, at man ikke anerkender valget den 29. november – det sker med henvisning til, at undtagelsestilstanden i landet ikke er ophævet.

Statsdekret med tilbagevirkende kraft

Kupregeringen i Honduras har med et dekret anerkendt lukningen af de to kritiske medier Canal 36 og Radio Globo med tilbagevirkende kraft. Dekretet er blevet offentliggjort i det honduranske statstidende, La Gaceta, og dermed vedtaget.

»Honduras er undertrykt» og »Centureret. Vi har ingen frihed« står der på tapestrimler opsat i protest mod kupregeringen.

Dekretet giver Den Nationale Kommission for Telekommunikation ret til at inddrage radio- og TV-frekvenser, hvis der sendes »indslag, der opildner til nationalt had og/eller ødelæggelse af offentlig ejendom«, skriver det spanske dagblad El País søndag den 11. oktober.

Dekretet er offentliggjort umiddelbart efter, at en højtstående mæglingsdelegation fra Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, havde forladt landet. Delegationen forsøgte at mægle mellem den midlertidige regering og oppositionskræfterne.

Overraskende indrømmelse

Forhandlingerne var ellers ifølge det nicaraguanske dagblad La Prensa kommet et overraskende skridt fremad, da parterne blev enige om, at der skal dannes en national samlingsregering, og at der ikke skal være amnesti til personer, der har overtrådt landets love og krænket menneskerettighederne.

Begge punkter har været udgangspunkt for et mæglingsforslag, der er blevet fremsat af Costa Ricas præsident Óscar Arias i juni måned og genfremsat af OAS-delegationen i den første uge af oktober.

Men forhandlinger er siden stået i stampe, primært på den demokratiske oppositions krav om genindsættelse af den afsatte præsident Zelaya og hans regering. Oppositionen har sat en slutdato for forhandlingerne til torsdag den 15. oktober.

– Vi vil ikke være med til, at kupmagerne fortsat trækker os rundt i manegen for at vinde tid, og at vi bliver overhalet indenom af det planlagte valg den 29. november, siger Juan Barahona, der er talsmand for Den nationale front mod statskuppet til dagbladet La Prensa.

Illegitimt valg

Det planlagte valgs gyldighed stiller Den Internationale Menneskerettighedssammenslutning, FIDH, også spørgsmålstegn ved.

I et brev til EU opfordrer organisationen EU til ikke at anerkende det kommende valg i Honduras. Det sker med henvisning til, at undtagelsestilstanden i landet ikke er ophævet. Organisationen opfordrer desuden EU til at udvise alle diplomater fra Honduras, der støtter kuppet i det mellemamerikanske land.

Det honduranske styre udstedte umiddelbart efter Manuel Zelayas tilbagevenden og bosættelse på den brasilianske ambassade i hovedstaden Teguicigalpa den 21. september en undtagelsestilstand, der tilsidesatte de konstituelle rettigheder om forsamlings- og ytringsfrihed i landet.

Det skete for at dæmme op for en masseprotest, der skulle markere tre-månedsdagen for statskuppet. Det var i samme omgang, at regimet lukkede Radio Globo og fjernsynsstationen Canal 36.

Kupregeringen truede samtidig den brasiliansk regering med at lukke landets ambassade og gøre det til et »privat kontor«, hvis den ikke inden for ti dage fik præsident Manuel Zelaya ud af ambassaden i hovedstaden Teguicigalpa.

Undtagelsestilstanden og ultimatummet over for Brasiliens regering er blevet fordømt af FN’s sikkerhedsråd. Sikkerhedsrådet kritiserede ikke mindst, at kupmagerne brød de internationale diplomatiske spilleregler ved at afskære ambassadebygningen for føde, vand og elektricitet.