Honduras: Kupmagere omringet af modstand

En delegation med repræsentanter fra 12 amerikanske lande mødtes onsdag den 7. oktober med den midlertidigt indsatte regering i et forsøg på at løse krisen i landet.

»I kender ikke sandheden«

Men i en fjernsynsudsendelse fra et møde, der blev bragt på en honduransk tv-kanal, fastholdt den midlertidige præsident, Roberto Micheletti, at afsættelsen af den folkevalgte præsident Manuel Zelaya i juni var lovlig.

Mødet blev vist i en direkte tv-transmission, der fulgte efter indledende forhandlinger om en løsning bag lukkede døre, hvor der var repræsentanter fra både de nuværende magthavere og den afsatte præsidents stab.

Diplomater fra OAS forsøgte under udsendelsen at overbevise Micheletti om, at den eneste løsning bestod i, at han trak sig som præsident og overlod posten til hans forgænger. Men Micheletti gav sig, trods synlig irritation for diplomaterne fra OAS, ikke.

– I kender ikke sandheden eller ønsker ikke at kende den, sagde den midlertidige præsident Micheletti til diplomaterne.

Manuel Zelaya, der siden den 21. september har befundet sig på den brasilianske ambassade i hovedstaden Tegucigalpa, kræver at blive genindsat inden den 15. oktober. Hvis det ikke sker, kræver han en udsættelse af et planlagt præsidentvalg, som kupmagerne har udskrevet til afholdelse den 29. november.

Den folkevalgte præsident Manuel Zelaya taler til demonstranter uden for Brasiiens ambassade i Tuguicigalpa den 21. september.

Kupmagerne har tidligere afvist forsøg på mægling fra OAS i juli måned. Det skete selv om den såkaldte San José-aftale havde optaget en række af kupregimets krav, først og fremmest begrænsninger af Zelayas magt ved dennes genindsættelse.

Kupmagerne isoleret

Kupmagerne i Honduras befinder sig dog i en penibel situation. Kupregeringen er blevet isoleret fra det internationale samfund, hvor FN, OAS-landene, EU og USA ikke blot har fordømt kuppet i barske vendinger, men også trukket ambassadører tilbage, inddraget udstedelsen af indrejsetilladelser og sløjfet den økonomiske støtte.

Modstanden mod kupregeringen er desuden blevet samlet og styrket i en række folkelige bevægelser i landet selv, der har ført til uro og optøjer i især hovedstaden Teguicigalpa.

Ifølge Zelaya-kilder og Den nationale front mod statskuppet er mere end hundrede mennesker blevet dræbt og over 500 såret. Bevægelsen siger desuden, at hundredvis af demonstranter er blevet arresteret af sikkerhedsstyrkerne, der har slået hårdt ned på protesterne i de sidste tre måneder.

Regimet benægter beskyldningerne fra den interne opposition, og det vedkender sig alene dødsfaldet for den 19-årige Obed Murillo, som blev skudt af sikkerhedsstyrkerne den 5. juli.

Den 27. september indførte regimet undtagelsestilstand i landet, inklusiv et udgangsforbud for befolkningen, som reaktion på Zelayas tilbagekomst til hovedstaden og tilflugt på den brasilianske ambassade. Zelayas tilbagevenden har stimuleret modstanden mod kupmagerne i landet og stillet afgørende spørgsmålstegn ved kupmagernes legalitet, såvel juridisk som moralsk.

Før forhandlingerne blev indledt onsdag den 7. oktober, brugte det honduranske politi tåregas i et forsøg på at sprede protestdemonstrationer uden for USA’s og Brasiliens ambassader i Teguicigalpa.

Det skete, selv om kupregeringen tirsdag den 6. oktober officielt har erklæret undtagelsestilstanden for ophævet.

Modstandsfronten

Mens OAS delegationen har forsøgt at få genoptaget forhandlingerne med kupregeringen på baggrund af San José-aftalen, kræver Den nationale front mod statskuppet ikke kun en genindsættelse af Zelaya, men også en genoptagelse af processen, der som udgangspunkt udløste statskuppet: Nemlig udarbejdelsen af en ny grundlov.

Den nationale modstandsfront mod kuppet består af forskellige fagforbund, græsrodsorganisationer og partier, som har samlet sig om de to hovedkrav.

Marvín Ponce fra det venstreorienterede parti Unificación Democrática (UD, Demokratisk Samling) siger til nyhedsbureauet IPS, at frontens organisationer i alt har 100.000 medlemmer.

Koritza Días, der er tidligere fagforeningsleder for en lærerorganisation, siger, at fronten på kort sigt vil fortsætte de daglige protester mod kupregimet. På længere sigt kræver aktivisterne, at der genoprettes en grundlovsgivende forsamling for at opnå »et virkeligt demokrati i Honduras«.

Blandt deltagerne i fronten er landets tre største fagforbund, lærerforbundet, en koalition af fagorganiserede i den offentlige sektor, en forening af kooperativer og en paraplyorganisation for grupper fra civilsamfundet.

Partiet UD og fraktioner fra både det liberale og det socialdemokratiske parti indgår også i modstandsfronten mod kuppet.

Krav om ny grundlov

Mens det meste af den internationale opmærksomhed omkring kuppet har været koncentreret om påstandene fra kupmagerne om, at præsident Zelaya har ønsket grundlovsændringer for at fjerne forbuddet mod genvalg, så hævder Zelaya-tilhængerne, at det er en afsporing af debatten.

De mener, at kupmagerne i Honduras, anført af den politiske og økonomiske elite, fik afsat Zelaya, fordi han kunne udfordre status quo og dermed deres interesser.

Zelayas hævelse af mindstelønningerne med 60 procent blev hilst velkommen af mange fattige, men ikke af erhvervslederne. De satte også foden ned, da Honduras blev meldt ind i den Venezuela-støttede handelsalliance Alba.

Ifølge Salvador Zuniga fra organisationen Copinh er konservative kræfter desuden blevet stærkt provokerede, fordi Zelaya har åbnet for et samarbejde med feministiske bevægelser i landet, blandt andet kvindegrupper, der arbejder for legalisering af svangerskabsafbrydende fortrydelsespiller.

Når de folkelige organisationer fortsat ønsker en grundlovgivende forsamling, skyldes det ikke mindst, at den nuværende grundlov stammer fra borgerkrigstiden i 1980’en, hvor militær og erhvervseliten med massiv støtte fra USA havde den reelle magt i landet.

Blandt kravene til en ny grundlov nævnes en større grad af deltagerdemokrati samt styrkede rettigheder for udsatte befolkningsgrupper.

– For første gang vil vi være i stand til at skabe en præcedens for frigørelse af kvinder, siger aktivisten Bertha Cáceres, som tilføjer, at »kvinder nævnes slet ikke i den nuværende gundlov«.

Kommentatorer har desuden påpeget, at en ny grundlov kan true USA’s militærbase i landet.