Honduras: Vigende opbakning bag kupmagere

Væbnede soldater og politifolk stormede mandag den 29. september to lokale radio- og tv-stationer i hovedstaden Tecusigalpa. Styrkerne brød dørene til stationerne op og affyrede skud i luften. Hverken politi eller militær har afgivet nogen officiel forklaring på hændelserne.

Styrkerne stormede radiostationen Radio Globo klokken 5.20 om morgenen. Tre journalister måtte hoppe ud af vinduerne fra tredje sal for at undgå arrestation. Lederen af radioen har ifølge Amnesty International pådraget sig en brækket arm og flere kvæstelser, da han flygtede.

Teknisk udstyr på radiostationen blev under aktionen konfiskeret af politi- og militærstyrker. De samme voldelige metoder blev anvendt af militær og politi, da de samtidig overtog kontrollen med tv-stationen Canal 36.

Præsident Manuel Zelayas tilbagevenden har revitaliseret modstanden mod de nationalkonservative kupmagere i Honduras.

De to medier har fungeret som talerør for oppositionelle kræfters oplevelser af situationen i det mellemamerikanske land, efter at militæret afsatte den demokratisk valgte præsident Manuel Zelaya og indsatte en midlertidig nationalkonservativ regering.

Radio Globo har siden sendt radio via internettet.

– Trusler, undertrykkelse og arrestationer af journalister fortsætter, men vi reportere fortsætter arbejdet, beretter Marvin Ortiz fra Radio Globo i en øjenvidneberetning til Amnesty International.

Han siger, at radioen kan nå flere hundrede tusind lyttere dagligt, selv om den må sende på nettet.

Spiral af lovløshed

Den midlertidige regering, der blev indsat ved militærkuppet i juni, har siden den folkevalgte præsident Manuel Zelayas tilbagevenden til landet den 21. september vedtaget at give politiet flere beføjelser, indføre forbud mod alle offentlige møder og pålægge befolkningen et udgangsforbud på 45 dage.

Det er sket, fordi præsidentens tilbagevenden betød en genopblussen af demonstrationer og gadekampe mod kupmagerne.

– Honduras risikerer at ryge ind i en spiral af lovløshed, hvor politiet og militæret handler uden hensyn til menneskerettigheder og retssikkerhed, siger Susan Lee, der er direktør for Amnesty International i USA.

Hun kræver, at kuppræsidenten øjeblikkelig trækker dekreterne tilbage.

Menneskeretsorganisationen har rapporteret om flere dødfald og utallige tilbageholdelser og voldelige overgreb mod demonstranter i landet i løbet af de seneste uger.

Brasiliansk støtte til Zelaya

Præsident Manuel Zelaya befinder sig stadig på den brasilianske ambassade i hovedstaden Tecusigulpa, hvor han søgte tilflugt, da han vendte tilbage til landet. Ambassaden er omringet af hundredvis af regeringssoldater og oprørsbekæmpelsespoliti.

Kupregeringen stillede torsdag den 27. september et ultimatum til den brasilianske regering om at få præsidenten ud af landet og truede i modsat fald med at lukke ambassaden.

Men den brasilianske regering forsvarer dens beslutning om at tillade Zelaya at være på ambassaden, samtidig med at den siger, at den ikke har hjulpet ham med at vende tilbage til Honduras.

Vigende opbakning

Zelayas tilbagevenden, og stormen på de to lokale stationer, har fået opbakningen bag kupmagerne til at vige. Flere ellers kuppositive kongresmedlemmer har ytret utilfredshed med, at de nyeste dekreter er indført, uden at regeringen har konsulteret kongressen. Flere konservative kritiserer desuden overgrebene mod radio- og tv-stationerne.

– Det er mindre skadeligt at tale i fjernsynet eller radioen end at smide med sten i gaderne, siger Rigoberto Chang, der er medlem af kongressen for det konservative Nationale Parti, til BBC.

General Romeo Vasquez Velasquez, der var en af de militære ledere, godkendte kuppet mod Zelaya, har desuden torsdag den 1. oktober sagt, at han vil støtte samtaler, der kan løse krisen i landet.

– Alle dele af samfundet bør sætte deres forskelle til side for at forene hjemlandet, udtalte han ifølge BBC til en lokal tv-station.

Kuppet i Honduras er blevet fordømt af samtlige andre amerikanske stater. Organisationen af amerikanske stater, OAS, har desuden suspenderet Honduras’ medlemskab.

USA har ikke nøjedes med at fordømme kuppet, men også lukket for økonomisk støtte til landet. Den nordamerikanske regering har dog samtidigt kaldt Zelayas tilbagevenden til landet for »tåbelig«.