Annonce

24. september 2009 - 13:19

G20-ledere gør regningen klar

I Pittsburgh, USA, lever mere end hver femte indbygger under fattigdomsgrænsen. Til gengæld er byen blevet kåret som en af USA’s bedste for driftige erhvervsfolk, især inden for finanssektoren.

Nu lever byen op til sit blandede ry ved i de næste to dage at huse et topmøde for verdens 20 førende økonomier.

G20-topmødet i Pittsburgh vil blive brugt til at forberede regningen for de mange hjælpepakker til finanskapitalen, som verdens førende kapitalistiske lande har postet i banker og kreditforeninger. Den bliver ikke sendt til de driftige finansfolk...

På de to foregående G20-topmøder er der sendt signaler om, at en del af regningen er større kontrol med finanskapitalen. Men det står allerede nu klart, at den slagvare, der skulle sælge dette budskab – klare grænser for bankledelsers bonusser – ender med nogle uklare henstillinger.

Oplægget til G20-topmødet henstiller til finansverdenen, at bonusordningerne ikke må være alt for overdrevne og »urealistiske« i forhold til bankernes evner til at tilegne sig profit. Længere går kravet ikke.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce