Annonce

19. marts 2007 - 17:57

»Vi ønsker frirum til at udfolde os«

Ungdomshus-aktivister kæmper for at holde gryden i kog. Happenings i ind- og udland fortsætter mere end to uger efter rydningen.

Af Martin Lindblom/Monsun

– I dag tager vi vores grund tilbage og etablerer en smuk byhave. Et sted, hvor vi kan mødes og arbejde kollektivt sammen.

Sådan sagde »Jonas« fra den planlægningsgruppe, der i weekenden gjorde forsøg på at forskønne den døde tomt på Jagtvej 69.

Efter planen skulle der have været plantet træer, græs og blomster samt diverse legeredskaber og bålplads.

Københavns Politi udtalte før aktionen til Ekstra Bladet, at man ikke havde tænkt sig at gøre noget ved happeningen, men da først omkring 100 aktivister havde indtaget tomten, skred ordensmagten alligevel ind.

Nu lød parolen pludselig på »nul tolerance« overfor aktiviteter på grunden. Ifølge TV-Lorry skulle det være efter aftale med grundens ejer, den højrekristne sekt Faderhuset, og gælde indtil der er etableret en permanent afspærring af området.

Læs pressemeddelelse fra byhave-aktivisterne

JPEG - 163.1 kb
Balletgruppen i København udfordrede i weekenden »status quo og systemet« ved at iføre en række statuer lyserøde balletskørt. Foto: Balletgruppen

Statuer med skørt
Natten til søndag den 18. marts blev en række statuer i København frisket op af en aktionsgruppe, der kalder sig »Balletgruppen«.

Statuerne var iklædt lyserøde balletskørt, der ifølge aktivisterne skulle udgøre »et lille symbol på den kreativitet og energi der kendetegner byens ungdom, som længe har været undertrykt«.

I en pressemeddelelse skriver Balletgruppen desuden:

»Hvorfor skal kultur være konservativ og steril? Hvorfor er ensretning blevet et plusord? Vi ønsker frirum til at udfolde os, stille spørgsmål, og udfordre status quo og systemet. For flere fristeder og et nyt ungdomshus«.

Læs pressemeddelelse fra Balletgruppen

Og mere udland
Også i udlandet fortsætter solidaritetsaktionerne efter rydningen.

Det danske dansk konsulat i Kristiansstad i Sydsverige fik således natten til fredag den 16. marts knust ruder med seks store sten.

På facaden var skrevet »69«, »Ungeren blir« og »Uden hus blir det bus« (uden hus, bliver der ballade), skriver Kristianstadsbladet.se

Konsul Peter Olofsson vil ikke kommentere angrebet eller udtale sig om, hvorvidt sikkerheden nu skærpes.

Læs mere på Kristianstadsbladet.se

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce