Annonce

11. september 2009 - 11:05

Baren beholder dit fingeraftryk

Fremover vil landets diskoteker ikke nøjes med at opkræve 50 kroner i indgangen. Hvis du vil ind, må du også aflevere navn, cpr-nummer, billede og fingeraftryk.

Det kan blive virkeligheden, hvis Folketinget vedtager et nyt lovudkast fra Justitsministeriet.

Enhver ejer af et diskotek, en bar eller restaurant skal for fremtiden kunne slå op i et centralt register og tjekke, om en person har et politiforbud mod at komme på en beværtning eller har fået karantæne af andre restauratører eller diskoteker.

I dag er det for nemt at snyde med lånte sygesikringskort. Derfor skal det centrale register rumme både navn, billede, cpr-nummer og fingeraftryk, mener Justitsministeriet.

Restaurationer og beværtninger skal have uindskrænket adgang til samtlige personer – inklusive deres fingeraftryk – der har fået forbud mod at komme på en eller flere restauranter, barer og diskoteker i landet.

Retspolitisk Forening advarer mod at vedtage det vidtgående forslag.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce