Besøg Facebook-gruppen: Konflikten i Trekronergade
Læs artikel på Modkraft.dk: »Blokade-krav støttes af arbejdsgivere«
Konflikten på byggepladsen i Trekronergade på Amager blev yderligere skærpet, da bygherren Trekroner Penthouse lørdag den 5. august satte overvågningskamera op på ejendommen og rettede søgeren mod blokadevagterne, der befinder sig på offentligt område.
Mandag anmeldte Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening derfor Trekroner Penthouse til politiet for ulovlig overvågning.
Men ifølge Magnus Gardarsson, der er en af cheferne i Trekroner Penthouse, var det netop politiet, det rådede firmaet til at sætte kameraet op.

– Det blev sat op efter anbefaling fra politiet. Vi har jo været udsat for hærværk fra de bøller, som 3F har sendt ud, og de har jo også øvet vold på bygningen og på låsesmedens butik i ejendommen, siger han til hjemmesiden bygsam.dk.
Efter nogle timer blev kameraet tilsyneladende fjernet igen. I hvert fald kan det ikke længere ses, men blokadevagterne frygter, at det nu blot er skjult. Ifølge bygsam.dk har 3F nu krævet, at politiet sikrer, at optagelserne ikke bliver misbrugt, og at de stoppes, hvis de fortsat skulle finde sted fra et skjult område.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96