Brasilien: Nye stridigheder mellem Lula og indianere

200 hydroelektriske dæmninger i floderne omkring Amazonas kan få fatale følger for 14 indianske stammer, der bor i Xingo-reservatet i Brasiliens vestlige stat Mato Grosso.

Lokale stammefolk og aktivister advarer om, at dæmningerne vil skade miljøet og ødelægge livsgrundlaget for tusinder af stammefolk, skriver den britiske avis The Guardian.

– Hvis bygningen af dæmninger fortsætter, vil fiskene forsvinde og vandstanden vil falde, advarede Komuru Txicao, der er talsmand for en af de lokale stammer.

– Her i skoven har vi ikke brug for elektricitet. Vi har brug for fisk, vand og jord, siger han.

Vanddæmning i Xingo-regionen. Indianere frygter at anlæggelsen af nye dæmninger vil true deres levegrundlag.

Landbrugsrevolution

Ifølge Brasiliens nationale energiagentur er der allerede 346 såkaldte PHC-dæmninger i Brasilien. Dertil kommer 70, der er under opførelse, og yderligere 159, der venter på byggetilladelse.

Den brasilianske regering siger, at bygningen af dæmninger vil styrke den landbrugsrevolution, der breder sig hen over det centrale og vestlige Brasilien og bringe elektricitet til de små landsbyer.

»En gave fra Gud«

Det hidtil største hydroelektriske projekt, som regeringen har planlagt, er Belo Monte-dæmningen, længere mod nord langs Xingu-floden.

Prisen for opførelsen af Belo Monte-dæmningen vil ligge omkring 4 milliarder dollars og anlægget vil blive det tredjestørste af sin art i verden – med en produktion af elektricitet på over 11.000 megawatt.

Mens Belo Monte-dæmningen af regeringen er blevet beskrevet som en »gave fra Gud«, siger kritikere, at den vil ødelægge liv, hjem og traditioner for de oprindelige folk i Xingu-reservatet. De lokale folk er bekymrede for, at dæmningen vil blokere Xingu-floden, som er den største biflod til Amazonas-floden:

– Det vil påvirke os direkte. De opdæmmer alle floderne, hvilket gør det umuligt for fisk at vandre op ad strømmen. Dermed udtyndes den vigtigste kilde til mad for indianerne i reservatet, sagde Kumare, som er den lokale leder af Funai, en brasiliansk organisation for de oprindelige folk.

I marts 2008 eskalerede konflikten, da otte medarbejdere fra et el-selskab, der var ansvarlig for et af de små vandkraftværker, blev holdt som gidsler i fem dage.

De blev først løsladt, da præsidenten for Brasiliens oprindelige agentur, Funai, personligt greb ind. Gidseltagerne sagde efterfølgende, at de ikke ville dræbe de tilfangetagne, men blot havde anholdt dem.

Eskalerende konflikt

Lignende kampe har raset over Amazonas-regionen, hvor planer om at bygge veje, hydroelektriske dæmninger og andre store infrastrukturprojekter har udløst en konflikt mellem dem, der ønsker at beskytte verdens største tropiske regnskov og dens indfødte stammer og dem, der ønsker at fremme udviklingen og lindre fattigdommen.

I maj 2009 udviklede uenigheden om Belo Monte-dæmningen sig voldsomt, da en ingeniør fra det brasilianske el-selskab Eletrobras blev overfaldet under en præsentation af et el-anlæg.

Den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva har forsøgt at dæmpe frygten for dæmningen med løfter om, »at der ikke vil blive presset noget ned i halsen på nogen«.

Men i juli 2009 steg bekymringer igen hos kritikere af elektricitesproduktionen, da en føderal domstol ophævede et forbud mod udliciteringsprocessen på Belo Monte-dæmningen.

Et medlem af Ikpeng-stammen, Shamanen Melobo siger, at han frygter, at historien gentager sig:

– Landmænd ødelægger indianske ting. De ødelægger indianernes vand. De ødelægger indianernes land.

– Vi vil ikke have penge. Vi vil ikke have ting, der er noget værd. Vi vil have vores land, siger Komuru Txicao.