Annonce

24. august 2009 - 2:33

Irland ændrer regler for EU-valgdækning

De irske tilhængere af Lissabon-traktaten har fået en appelsin i turbanen. Irlands statsradiofoni, BCI, har lavet nye regler for dækning af folkeafstemningen om Lissabon-traktaten.

Der er ikke længere krav om lige meget sendetid til ja- og nej-siden op til den anden folkeafstemning den 2. oktober om den selvsamme Lissabon-traktat, som et flertal af de irske vælgere stemte nej til i juni 2008.

»Retningslinjerne præciserer, at der ikke er noget krav om en absolut lige tildeling af sendetid til begge parter i debatten op til folkeafstemningen i forbindelse med den redaktionelle dækning«, skriver BCI i sine nye retningslinjer.

Samtidig understreger BCI dog, at »retningslinjerne kræver, at radio- og tv-stationerne sikrer, at den tildelte sendetid til begge sider er fair for alle parter og bliver gennemført på en gennemsigtig måde«.

Retningslinjerne gælder for alle radio- og tv-stationer, både kommercielle, offentligt ejet og lokale samt midlertidige.

Dermed tager de irske myndigheder det formelle opgør med den praksis, som i hvert fald på papiret har eksisteret siden 1997. Dengang klagede den tidligere professor Anthony Coughland til en irsk domstol over det statslige tv RTÉ’s dækning af en folkeafstemning om skilsmisse. RTÉ tildelte ja-siden 42,5 minutter, mens nej-siden fik ti minutter.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce