Annonce

7. august 2009 - 14:49

Kirkeasyl klager over Ekstra Bladet til Pressenævnet

Ekstra Bladet kan se frem til en sag i Pressenævnet. Bag anmeldelsen står Kirkeasyl. Klagen gælder en artikel fredag den 31. juli om den afviste irakiske asylansøger Hazhar Mohamad Jaff med overskriften: »Han er ikke i fare«.

Kirkeasyl har indsendt fire klagepunkter til Pressenævnet: Ekstra Bladet har fejlciteret kilder, opgivet ukorrekte informationer om samarbejdet med Kirkeasyl, brudt aftaler og været ukritiske overfor sine kilder.

– Det ligner bevidst manipulation med det formål at komme frem med det budskab, man ønskede på forhånd. Hvilken politisk dagsorden får Ekstra Bladet til at bringe en artikel med så mange usandheder og manipulationer af kilder, spørger Anna Baagø, talsperson for Kirkeasyl.

Ekstra Bladet bygger sin artikel på udsagn fra Mam Rostam, en tidligere general og nuværende politiker i det kurdiske parti Gorran Mam Rostam. Ifølge avisen udtaler han, at »alle borgere er sikre uanset deres etniske tilhørsforhold såvel som religiøse forhold. Alle er sikre i dette land«.

Kirkeasyl har sammen med en kurdisk tolk oversat Ekstra Bladets video. I virkeligheden siger Ekstra Bladets kilde: »Vi garanterer alles liv, når vi i Gorran får magten. Lovgivningen bliver gældende, og ingen vil blive undertrykt. Det bliver et retfærdigt samfund«.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce