Kommentar: G8-topmøde i ruiner

Den italienske premiereminister Berlusconis højreradikale regeringskoalition har valgt den jordskælvsramte by L´Aquila til stedet, hvor det årlige G8-topmøde skal finde sted den 8.-10. juli 2009 . Topmødet vil blive afholdt midt i ruiner.

Indbyggerne bliver nu tvangsindlagt til at se deres ødelagte by forvandlet til en militær fæstning, så længe topmødet varer.

Byen, der ligger højt placeret på en bakke, har omkring 73.000 indbyggere og er hovedstaden i provinsen Abruzzo, nordøst for Rom. Den 6. april 2009 blev hele regionen omkring middelalderbyen L’Aquila ramt af en kraftigt jordskælv. 294 mennesker omkom og omtrent 10.000 bebyggelser blev ødelagt. Mindst 28.000 indbyggere er blevet boligløse.

Berlusconi-regeringen regner med, at byens elendige forfatning vil sætte en dæmper på protestbevægelsens planer om at forstyrre G8-mødet på samme måde som for otte år siden i Genova. På trods af store protester fra alle dele af det italienske samfund, fastholder Berlusconi sit protestbekæmpelses koncept.

Anti-G8 protesten svarer igen med at organisere decentrale demonstrationer, happenings og aktioner over hele landet. I L’Aquila planlægges der i samarbejde med byens beboere et kæmpestort fakkeltog i solidaritet med beboerne med krav om bl.a. »retfærdighed og social genopbygning«.

Social de-regulering og repression

De årlige topmøder for verdens førende industrinationer er både i 2007 (Heiligendamm/Nordtyskland) og i 2008 (Japan) samt i årene før blevet mødt med heftige og mangfoldige protester.

I år, otte år efter G8-topmødet i Genova, er den højreorienterede premiereminister Silvio Berlusconi atter vært for mødet.

I 2001 skød det italienske politi en demonstrant og torturerede anholdte aktivister i forbindelse med topmødeprotesterne.

Berlusconi plæderede i de efterfølgende straffesager for frifindelse af de ansvarlige politifolk, hvoraf flere blev forfremmet til poster indenfor EU. Flere af de anholdte demonstranter derimod blev idømt ufatteligt hårde straffe.

Det er ikke kun i Italien, der protesteres mod G8-topmødet. Demonstrationsplakat fra Berlin.

10 år efter blokaden mod WTO mødet i Seattle 1999 har de førende industrinationer, på trods af massiv kritik, fortsat deres brutale udbytning af mennesker og natur. Denne politik har ført til den omfattende krise, verden oplever i dag. Det er baggrunden for, at G8-landenes politikere ved deres jævnlige konferencer bliver mødt med store protester.

Verdensøkonomien befinder sig i dag i den alvorligste krise siden krakket i Wall Street i 1929. Dette krak varslede det store sammenbrud, hvis konsekvenser bl.a. var millioner af arbejdsløse, som blev kastet ud i ekstrem fattigdom og elendighed.

Det er ikke alene grådige managere, bankfolk og spekulanter, der bærer skylden for krisen. Årsagen er det kapitalistiske system, som konstant skaber en overproduktion af varer, der ikke finder nogen købere. Når vareproduktionen ikke kaster tilstrækkelig med profit af sig, bliver der i stedet investeret i spekulationer.

Nu forsøger politikere og finansfolk med diverse redningsplaner og krisepakker at sætte gang i systemet igen. Hundredevis af millarder er blevet bevilget for at redde banker og koncerner fra konkurs.

De globalt agerende imperialistiske institutioner som Verdensbanken, Den Internationale Valutafond, WTO, G-8, m.fl., er tvunget til at udvikle kriseløsningsstrategier, der sikrer den fortsatte dominans på verdensmarkedet.

På det kommende G8-topmøde har derfor spørgsmål som klima, råstoffer, fødevarer og migration, der alle betegnes som sikkerhedspolitiske risici for industrilandene, topprioritet.

Overvågning, kontrol og repression som kriseløsningsstrategi

G8 mødets uofficielle motto lyder:»Vi skaber sikkerhed«. Politi og militær skal i »kampen mod terrorisme« arbejde tættere sammen og sikre adgang til jordens råstoffer.

De sociale kampe, som det resulterer i, skal slås ned, før de udvikler sig. Demonstrationer bliver som regel mødt med massivt politiopbud, som ofte ligner øvelser i opstandsbekæmpelse.

Samtidigt begrænses de elementære borgerrettigheder. Overvågningsstaten tager form, den indbyggede undtagelseslovgivning giver politiet og domstole stadig større beføjelser i interne konflikter, mens grænsebeskyttelsesagenturet FRONTEX tager sig af EU’s ydre grænser.

Dette danner baggrunden for den kontinuerlige mobilisering mod de anonymiserede magtstrukturers synlige topmøder.

Strejftog gennem G8’s historie

I 1975 dannedes »Gruppen af 6«, som siden har afholdt et årligt »økonomisk verdenstopmøde«. Gruppen bestod af landene USA, Japan, Storbritannien, Frankrig, Italien og Forbundsrepublikken Tyskland. Kort efter dannelsen stødte Canada til, og Rusland blev forrige år medtaget som ’tilknyttet’ repræsentant.

Hvert deltagende land skiftes til at udøve formandsskabet for et år ad gangen. Topmøderne er informelle og uden politisk mandat – for at muliggøre behandling af globale temaer og problemer i en »afslappet atmosfære«.

Via G8-mødernes afgørende indflydelse på institutioner som Verdensbanken er en liberalisering af verdenshandlen blevet realiseret gennem nedbrydning af told- og handelsbarrierer. På G8-topmødet i 1990 blev forudsætningen for dannelsen af Verdenshandelsorganisationen WTO skabt.

I en presseerklæring fra dette topmøde blev det slået fast, at »de politiske og økonomiske friheder er tæt forbundet med hinanden«. Det var utvetydigt møntet på de multinationale koncerners frihed.

Mens kun 13,5 procent af verdens befolkning lever i G8-staterne, kontrollerer disse over 50 procent af verdenshandlen og den globale økonomiske produktion. 80 procent af den samlede rustningsindustri er placeret i G8-landene. De står for udstødningen af 45 procent af jordens drivhusgasser.

G8-regeringerne har ingen reelle intentioner om at støtte en udvikling, der gavner store dele af jordens befolkning eller klimabeskyttelsen.

Det internationale handelskammer – et lobbyistforbund for de multinationale koncerner, hvis ledelse består af forhenværende chefer fra Nestlé, Vivendi, Hoechst, Ericsson, m.fl. – holder ved alle G8-topmøder et oplæg, som refererer koncernernes prioriterede aktuelle ønsker, som de forventer bliver fulgt op af G8-regeringerne.

Inge Hansen og Alfred Lang er aktive i det alternative mediekollektiv Autonom info-service og på Indymedia.dk.

Artiklen er også bragt på hjemmesiden Indymedia.dk