Københavns unge skal af-radikaliseres

Skal man lade Ungdomshustrøjen blive hjemme, når man skal til fodboldtræning? Og tænke over, hvad man siger i ungdomsklubben? Det vil nogen måske mene, efter at Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsudvalg har vedtaget en ny såkaldt anti-radikaliseringspakke.

Pakken, der formelt skal vedtages af Københavns Borgerrepræsentation senere på året, indeholder en række værktøjer, der skal kunne bruges over for unge, som tiltrækkes af ekstreme holdninger.

Enhedslistens gruppeformand på Københavns Rådhus, Rikke Lauritzen, er bekymret over pakken:

– Vi er selvfølgelig glade for, at man vil forebygge terrorisme, og at man i modsætning til regeringen kan se pointen i at have dialog med religiøse ekstremister. Men vi bryder os ikke om et samfund, der opsporer afvigende holdninger og opretter stikker-hotlines. Børn og unge må ikke blive bange for at snakke med de voksne, fordi de ikke ved, hvad det vil blive udlagt som, siger hun til Modkraft.dk.

Den bekymring deles bl.a. af Linda Krüger Nielsen, som er SSP-konsulent i Gladsaxe Kommune og bestyrelsesmedlem i SSP-samrådet. I forbindelse med et forslag fra regeringen om et tættere samarbejde mellem PET og SSP udtalte hun til nyhedsmagasinet Danske Kommuner:

Aktivister fra ungdomshusmiljøet nævnes specifikt i regeringens handlingsplan mod ekstremisme. Men sålænge man holder sig fra vold, har man ret til at være aktivist, forsikrer Københavns Integrationsborgmester, Jakob Hougaard (S). Foto: Mark Knudsen/monsun

– Det er okay, at PET klæder frontpersonalet ude i klubberne på. Men man skal passe på, at vi ikke kommer til at mistænkeliggøre en masse unge og dermed skubbe dem væk og i retning af yderligere radikalisering.

Koranen, Mein Kampf eller Karl Marx

Pakken lanceres, efter at Integrationsforvaltningen har modtaget henvendelser fra forældre, gadeplansmedarbejdere og Muslimernes Fællesråd, der oplever problemer med unge, som tiltrækkes af islamistisk ekstremisme.

Det er imidlertid ikke kun radikale muslimer, der skal sættes ind overfor. Forvaltningen definerer, med hjælp fra PET, radikalisme som »en proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler, herunder terror, i et forsøg på at opnå et bestemt politisk/ideologisk mål«.

I et debatindlæg i lokalavisen Østerbro Avis har integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) tidligere forklaret, at forslaget både skal »bekæmpe højreorienteret, venstreorienteret og religiøs fanatisme« og understreger, at det er ligegyldigt, om de unge er blevet opildnet af Koranen, Mein Kampf eller Det Kommunistiske Manifest.

»Jeg tror på, at en grundlæggende viden om radikalisering og en hotline at støtte sig til i tvivlstilfælde vil hjælpe ansvarlige voksne, der oplever, at et ungt menneske begynder at udvise en meget intolerant adfærd over for andre mennesker. Uanset om det er Koranen, Mine Kampf eller for den sags skyld Det Kommunistiske Manifest , der optænder deres had, så de er villige til at udøve chikane, bruge vold eller i sidste ende begå terror«, skriver Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S) i et læserbrev. Arkivfoto

Rikke Lauritzen undrer sig over, hvem det er, Jakob Hougaard er ude efter:

– Selvom jeg ikke er trendforsker, så tror jeg ikke, der er så mange børn og unge, der sidder derhjemme og læser Marx. Og dem der gør, bliver nok ikke terrorister af den grund. Så jeg tror, det er noget andet, han tænker på. I forbindelse med rydningen af Ungdomshuset var der jo flere tusinde unge i København, der stillede spørgsmålstegn ved, om den private ejendomsret nu også er det eneste retfærdige princip at indrette samfundet efter, siger hun.

Hougaard: Man har ret til aktivisme

Men Enhedslisten behøver slet ikke bekymre sig, forsikrer Jakob Hougaard:

– Når vi taler om radikalisering og ekstremisme, så taler vi om, at man er på vej til at bruge en væbnet magt imod enkeltindivider eller mod samfundet. Altså, hvor man ikke støtter op om demokratiet og hvor man er på vej til at bruge vold som led i sin politiske ageren. Og det er der jo et fåtal, der vil være i dag, siger han til Modkraft.dk.

Og borgmesteren understreger, at der blandt Ungdomshusaktivisterne også var mange, der udtrykte pacifisme, selvom andre opsøgte konflikten med henblik på at benytte vold.

Og nogen argumentere stadig for det. Hvis nogen nu taler for at rydde Rådhuset – eller i forbindelse med det kommende klimatopmøde argumenterer for at trænge ind i Bella Center – er det så der, personalet skal spidse ører?

– Der skal være fare for andre menneskers liv og levned, for at det i dag er noget, der skal indberettes. Hvis det man udtrykker, bare er en aktivisme…det skal man jo have ret til at lave. Altså man må jo gerne være aktivist, men når udsagn pludselig går i retning af at man skal ind og sprænge en bombe, eller der er nogen, der skal dræbes, for nu at tage et fiktivt eksempel, så er man der, hvor der er en pligt til at indberette.

Ifølge Jakob Hougaard handler det desuden om, at pædagoger m.fl. skal hjælpes til at blive bedre til at tackle problemer for unge, som vantrives og som af forskellige grunde ikke føler, at de magter at leve et almindeligt hverdagsliv.

– Det her program handler sådan set om, at man skal hjælpe frontpersonalet i deres bekymring. Hvis man ikke kan yde en professionel støtte og hjælp til frontpersonalet, så risikerer man faktisk, at unge mennesker kan blive udsat for en forkert behandling, måske fordi man er overdreven mistænksom og derfor tager et forkert skridt.

– Vores opgave er at forebygge problemer, og det hjælper ikke nogen, at man først ser samfundet træde til med en jernnæve, når PET slår til, siger integrationsborgmesteren.

Ikke kun muslimske ekstremister

Både stat og kommune gør i deres forskellige oplæg meget ud af at pointere, at anti-radikalisering ikke kun handler om ekstremisme i de muslimske miljøer. Men selvom både højre-, venstre- og islamisk ekstremisme indledningsvis omtales i regeringens »Handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge«, så får venstreekstremister fire linier, højreekstremister tre linier – og militant islamisme 21 linier.

Selvom muslimer fylder absolut mest i omtalen af ekstremister hos både regeringen og Københavns Kommune, understreges det, at anti-radikaliseringsprogrammet gælder al for ekstremisme. Ellers ville det nemlig være diskrimination. Foto: Peter Kristensen/Monsun

Og i en rapport fra Retssikkerhedsfonden med titlen »Forebyggelse af radikalisering og ekstremisme«, som kommunen har bestilt i forbindelse med deres program, advares der tydeligt om, at det på baggrund af forbuddet mod diskrimination bør understreges »at det er meget væsentligt at programmet ikke, i hverken sin formåls-angivelse eller program-beskrivelse, kan give associationer om at man fra Kommunens side påregner kun at modtage henvendelser om en bestemt gruppe borgere (muslimer).«

Er det her ikke i virkeligheden rettet mod muslimer, men for syns skyld bredt lidt ud, så man undgår beskyldninger om diskrimination?

– Nej, vi har valgt tre målgrupper. Udover muslimsk radikalisering har vi også højrefløjens hooliganisme, men vi har også ekstreme grupper på venstrefløjen, som også kan forestille sig at gribe til yderligheder. I øjeblikket er der meget fokus på den muslimske gruppe, hvor man i andre lande måske har andre grupper, der er tæt på. I USA har man for eksempel lige set det her mord på en abortlæge, og i Sverige har man noget større problemer med den højreorienterede gruppe, siger Jakob Hougaard.