Annonce

19. juni 2009 - 13:40

HCS skraldekonflikt i hårdknude

Der kommer ingen husholdningsaffald fra Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Glostrup, Hvidovre og dele af Rudersdal Kommune ind på Amagerforbrændingen og Vestforbrændingen.

Siden onsdag morgen har strejkende skraldemænd taget opstilling udenfor, og de sørger for, at ingen andre vognmandsfirmaer overtager det arbejde, som HCS ikke kan udføre på grund af strejken.

– Der er hele tiden nogen, der forsøger. De siger, de kommer med storskrald, men når vi kigger i containerne, kan vi se poser med dagrenovation fra de strejkeramte kommuner. De bliver bedt om at vende om igen, siger Bo Braagaard, talsmand for de strejkende.

Skraldemændene har strejket siden mandag i sidste uge, og det begynder nu at kunne ses på affaldsbunkerne i de berørte kommuner.

Borgmester i Gladsaxe Kommune Karin Søjberg Holst har sendt et brev til HCS. Firmaet skal senest tirsdag i næste uge gøre rede for indholdet i konflikten og svare på, hvilke tiltag HCS har sat i værk for at bringe konflikten til ophør.

Læs mere i dagbladet Arbejderen

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce