En to dages workshop, hvor vi går til kamp mod ocean grabbing.
1.-2. november fra kl. 10.00-15.30
Med denne to-dages workshop vil vi inden for konteksten af nyliberalismen sætte fokus på nogle af de forskellige måder, som ocean grabbing udspiller sig på i Nord og Syd samt give deltagerne konkrete muligheder for at deltage aktivt i den politiske kamp igennem solidaritetsarbejde og støtte til sociale bevægelser.
Første workshop-dag skal således udbrede kendskabet til ocean grabbing fænomenet og med konkrete eksempler klæde deltagerne på til at forstå, hvilke drivkræfter og aktører, der står bag.
Programmet vil bestå af tre oplæg med efterfølgende Q&A og diskussion.
Første dag slutter med en Q&A sessions med et panel bestående af oplægsholderne samt repræsentanter organisationerne bag workshoppen.
Efter workshoppen bydes der på øl/vand og politisk snak i krogene.
Den anden dag har det primære formål at drøfte hvordan man kan deltage aktivt i den politiske kamp mod Ocean Grabbing, men som deltager vil man også få mulighed for at gå mere i dybden med udvalgte temaer som blev diskuteret om lørdagen. Vi vil arbejde i mindre grupper med forskellige temaer, hvor man som deltager frit vælger hvilken gruppen man ønsker at være i. Fælles for alle grupperne er at de konkrete muligheder og idéer forankres i de danske solidaritetsorganisationer som har en klar, kritisk tilgang til det politiske aktivistarbejde.