Kom til spændende seminar og bliv klogere på krisen i EU og den seneste udvikling.
EU skærer ned og arbejdsløsheden vokser i hele Europa. Der er en EU-bankunion på vej og samtidig nærmer EU-Parlamentsvalget sig. Hvad er der galt og hvordan kommer vi ud af krisen på en bedre måde end med EUs sparemedicin?
Dette er seminaret for dig, der vil vide mere og for dig der allerede er interesseret.
Lørdag d. 25. Januar holder vi et spændende seminar med flere interessante oplægsholdere om EU og krisen. Seminariet foregår i hyggelige omgivelser på Jyderup højskole.
Der er lækker frokost og aftensmad og mulighed for overnatning. Vi er en del der også bliver og hygger os over et par øl om aftenen og hvis vi er flere er det endnu hyggeligere.
Program for seminaret: EU i Krise
13.00 Velkomst og introduktion ved Eva Flyvholm, Udenrigspolitisk rådgiver for Enhedslisten
13.30 Anders Lundkvist, økonom og forfatter til bogen ”Eurokrisen” fortæller om euroens krise, så også ikke-økonomer kan forstå den
14.30 Diskussion og spørgsmål
15.00 Pause med kage og frugt
15.30 Nikolaj Villumsen, MF og EU-ordfører fortæller om Enhedslistens bud på løsninger
16.15 Kenneth Haar, finans- og lobbyekspert, Attac/Corporate Europe Observatory fortæller om sociale bevægelser i Europa
16.45 Inger V. Johansen, Medlem af European Left's styrelse fortæller om europæiske venstrefløjspartier
17.00 -17.45 Gruppearbejde - hvad kan vi gøre?
17.45 - 18.30 Opsamling, afslutning og forfriskning i plenum
19.00 Lækker middag for dem der har lyst, alle er velkomne
20.00 - Hygge, bar, socialt program og mulighed for overnatning i 2 personers værelser på højskolen
Vil du med? Tilmelding til landskontoret@enhedslisten.dk senest d. 20. Januar.
Der er rejserefusion til medlemmer af Enhedslisten. Tog er nemt fra København. Frokost og kage er gratis. Man skal regne med lidt brugerbetaling på aftensmad og overnatning, men ikke meget.
Tid: Lørdag d. 25.01.2014 kl. 13.00 - 20.00
Sted: Jyderup Højskole, Sølystvej 2, 4450 Jyderup
Arrangør: Enhedslisten
Tilmelding: landskontoret@enhedslisten.dk senest d. 20. Januar.