Annonce

Kalender

Intimate Migrations - konference om sexarbejde, ægteskab og familieformer i en ulige verden

Dato: 
Onsdag, 03. apr. 2013 - 7:45 til Fredag, 05. apr. 2013 - 15:45
Sted: 
Roskilde Universitet og Dansk Institut for Internationale Studier DIIS
Universitetsvej 1, Roskilde Og Strandgade 56, København
4000
Roskilde
Arrangør: 
Christian Groes, RUC, DIIS
Entré: 
Gratis

Hvad har ordene “sexarbejder”, “au pair”, “ægtefælle” og “kæreste” tilfælles? Det er alle ord, der kan knyttes til et af globaliseringens voksende fænomener: Intim migration. I april vil forskere fra ind- og udland diskutere, hvad sex, kærlighed og intimitet har med migration at gøre på en stor konference, der undersøger koblinger mellem intime relationer og migration.

 Stadig flere kvinder og enkelte mænd rejser til den rige del af verden som sexarbejdere, for at gifte sig, for at lave omsorgsarbejde som au pairs, for at få børn med deres partner eller være i sikkerhed som seksuel minoritet. Mange gør det for at hjælpe deres fattige familier, andre på grund af følelser og begær, andre som følge af tvang eller på flugt fra forfølgelse eller undertrykkelse. Kønsforsker Christian Groes, der arrangerer konferencen, udtaler: “Fælles for migranterne er, at de er underlagt globale vilkår såsom ulighed mellem Nord og Syd, skærpede indvandringslovgivninger i Europa, og stadig mere kontrol af migration og intimsfæren. Blandt andet derfor er det interessant at undersøge migrante sexarbejdere, omsorgsarbejdere og ægtefæller som et samlet fænomen.”

Annonce