Det er ikke kedsomhed, men en massiv opsparet vrede, der den seneste uge er eksploderet og har resulteret i indvandreruroligheder over hele landet, mener Jeppe Wedel-Brandt, der har skrevet speciale om forstadsoptøjer i Frankrig og nu arbejder som ekstern lektor på Københavns Universitet. Modkraft.dk har opsøgt ham for at få et bud på en mere dybdegående forklaring på den seneste tids begivenheder, der udover spredte gadekampe især har budt på ildspåsættelser samt massive fordømmelser fra politikere, som bl.a. har talt om behovet for at udvise »total nul-tolerance« og udstyre unge med...

Først på aftenen den 14. februar kom det atter til småuroligheder flere steder i landet med afbrændte biler og containere. Ifølge Ritzau er der sat ild til containere i Valby, Amager, Vesterbro og Nørrebro i København, mens der i Kokkedal nord for hovedstaden skulle være brændt op til otte biler af. I Århus er der ligeledes flere steder sat ild til containere. Ifølge Ekstra Bladet er der også sat ild til biler i Birkerød og Farum, ligesom der skal være optræk til uro i Bagsværd. I Kalundborg, hvor der både tirsdag og onsdag blev sat ild til containere, forventer politiet også nye uroligheder...

For fjerde aften i træk var København tirsdag den 13. februar scene for ildspåsættelser og småsammenstød mellem politi og grupper af unge med indvandrerbaggrund. Urolighederne blev udløst af en episode i Griffenfeldtsgade på Nørrebro lørdag den 9. februar. Her blev en ældre palæstinensisk mand behandlet hårdhændet af politiet, hvilket ophidsede kvarterets unge, der i forvejen føler sig chikaneret af politiets visitiationspolitik og massive tilstedeværelse i området. En politipatrulje passerer en udbrændt bil i Korsgade på Nørrebro. Foto: Freddy Hagen I modsætning til de forgående aftener,...

Læs mere i bydelsavisen PåGaden Læs mere på kfo.dk »Vi er tilfredse med det nye forlig«, lød udmeldingen fra Københavns Forældre Organisation (KFO), da størstedelen af de planlagte besparelser på børne- og ungdomsinstitutionsområdet blev taget af bordet under budgetforhandlingerne i København Kommune. Og selvom KFO erkender, at der fortsat skal ske sammenlægninger af institutioner i kommunen og »et strukturforlig, som vil ramme nogle institutioner problematisk«, opfordrede forældreorganisationen til, at samtlige blokader blev afblæst. Blandt de forældre og pædagoger, der fortsat er utilfredse...

– Vi er tilfredse, siger Lars Klingenberg fra Københavns Forældre Organisation efter at have holdt møde med kommunale embedsfolk, der har gennemgået det nye budgetforlig, der er indgået mellem Socialdemokrater, SF og Det Radikale Venstre i nat. – Forældrene i København har vundet en sejr, og de kan gå til weekend med en god fornemmelse i maven, siger han til Modkraft.dk. Besparelserne på institutionsområdet er ifølge Lars Klingenberg praktisk talt taget af bordet, og forældrerepræsentanten opfordrer til at aktionerne på institutionerne nu ophører. Lars Klingenberg understreger dog, at han...

Onsdag den 19. september gik tusindvis af københavnske forældre på gaden i protest mod de kommunale besparelser på børneinstitutionerne, som Borgerrepræsentationen er ved at forhandle på plads. Mange københavnske børn må finde andre pasningsmuligheder torsdag og fredag den 20-21. september. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun. Demonstranterne dannede med hjerteformede plakater og slikkepinde i en time en lang menneskekæde fra Brønshøj ind over Nørrebro og Indre By ud til Amager. På dele af strækningen var der »kun« forældre, børn og pædagoger på gadehjørnerne, men på Nørrebrogade var folk stillet...

Milliarderne fosser ind i landets største familieformuer. Det viser Berlingske Nyhedsmagasins årlige opgørelse over Danmarks 50 største private formuer. I alt er deres formuer vokset til 555 milliarder kroner. Det er en stigning på 45 procent på et år. Adgangskravet for at blive medlem af klubben er vokset med 60 procent, fra 1 milliard til 1,6 milliarder kroner i formue. Mærsk-familien er Danmarks rigeste med en formue på 179 milliarder kroner. Til sammenligning steg lønnen i den kommunale sektor med 2,8 procent fra 2. kvartal 2006 til 2. kvartal 2007. Statens lønninger steg med 3,4 procent...

Det har længe været kendt, at lavt uddannede mennesker dør før højt uddannede, men forskellen er vokset markant i perioden fra 1995 til 2005. Nemlig med et halvt år for mænd og omkring 10 måneder for kvinder. Højt uddannede mænd lever nu i gennemsnit 4,8 år mere end lavt uddannede, mens det samme tal for kvinder er 3,3 år. Det siger forskningsleder Henrik Brønnum-Hansen fra Statens Institut for Folkesundhed til Nyhedsbrevet 3F. Læs mere på hjemmesiden 3f.dk Uligheden viser sig ikke kun i levetid, men også i antallet af leveår med dårligt helbred og belastende, langvarig sygdom. – Det...

Det er efterhånden en anti-nyhed igen-igen at påpege, at de sociale uligheder bliver større. Den forøgede ulighed bliver imidlertid ikke kun bekræftet i den seneste offentliggørelse af Statistisk Tiårsoversigt fra Danmarks Statistik, de nye tal viser at der er sket et markant stigning i uligheden i de sidste år. Uligheden mellem rige og fattiges andel i den disponible indkomst er blevet større siden 1990. Foto: Mark Knudsen/Monsun. Finn Kenneth Hansen, der arbejder i Center for Alternativ Samfundsanalyse, CASA, gennemgår de nye tal i en analyse i Politiken onsdag den 29. august. Han opgør her...

300 timersreglen går ud på at gifte, langvarige modtagere af kontanthjælp skal bevise, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet ved at finde 300 timers arbejde inden for to år. Hvis de ikke kan det koster det den ene ægtefælles kontanthjælp - og familien skal herefter leve for 11.904 kroner om måneden. Det er især indvandrerkvinder og børn, der rammes af 300 timersreglen. Arkivfoto: Peter Kristensen/Monsun. Siden 1. april, hvor reglen trådte i kraft, er otte procent af kontanthjælpsmodtagerne i Esbjerg mistet deres indtægt. Det viser en undersøgelse, som er uarbejdet af konsulentfirmaet LG...